I de seneste måneder har jeg været en del af gruppen af ledige. Mennesker udenfor arbejdsmarkedet, som forsøger at finde en vej ind i det forjættede land. Det er første gang i 18 år, at jeg ikke er i job, og det er en lærerig oplevelse på mange måder.

Du ved det godt – det gjorde jeg også. Alligevel er det en situation, de fleste lukker øjnene for. Det sker kun for de andre. Men det er ikke en særlig type mennesker, der bliver ledige. Der kan være tusindvis af grunde til, at man pludselig ser sig selv stå udenfor arbejdsmarkedet og kigge ind.

Redskaber og frynsegoder

I den nye situation har jeg fundet helt nye ’kolleger’, hvor vi har et andet fællesskab. Jobsøgningen er vores arbejdsplads. Redskaberne er jobportaler, LinkedIn og netværksmøder. Frynsegoderne er kurser og inspirationsmøder i jobcenteret og a-kassen.

Jeg har mødt så mange venlige, spændende, inspirerende og dygtige mennesker i den tid, jeg har været ledig. Der sker noget interessant, når man kommer ud af den sfære, man bevæger sig i, når man er i et fast job. Pludselig ser man ikke længere de samme kolleger og samarbejdspartnere hele tiden. Man møder mennesker fra andre brancher og med andre baggrunde. Det er givende på mange måder.

De nyuddannede akademikere

Ved a-kassens arrangementer møder jeg mennesker med nogenlunde den samme uddannelsesbaggrund som min egen. Forskellene på os, der møder op til inspirationsmøder osv. er primært vores alder og erfaring. Når jeg ser på de unge deltagere, ser jeg mig selv i en yngre udgave.

Jeg kender deres bekymringer og deres drømme om at komme i gang med at bruge den hårdt tilkæmpede – og ofte specialiserede – uddannelse, som de nu skal til at have tilpasset et arbejdsmarked, der ikke nødvendigvis falder på halen over en kandidatgrad. Jeg genkender særligt kvindernes bekymring: hvordan skal jeg få tid til at holder barsel? Hindrer børn mig i at få et job?

At finde sin hylde

Til møder på jobcenteret har jeg mødt mennesker med vidt forskellige baggrunde. Fra den 18-årige uden ungdomsuddannelse til specialarbejderen, der har svært ved at overbevise arbejdsgiverne om, at man godt kan arbejde, når man er sidst i halvtredserne. Vi er fælles om følelsen af, at det kan være svært at finde sin hylde.

Modsatrettede følelser om ledighed

Nu er jeg i gang med en akademiuddannelse i projektledelse. Primært for at få papir på kompetencer jeg har masser af praktisk erfaring med. Her er vi 11 kursister med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, men med den fællesnævner, at vi stort set alle har mange års erfaring med i bagagen.

Vi kan sparre med hinanden om meget andet end projektledelse. Det er en gave at høre om de andres erfaringer. Vi glæder os alle, når en har fået en samtale – og krydser fingre for, at der kommer ansættelsespapirer på bordet for nogen af os, inden vi afslutter forløbet.

Vi er kolleger i et midlertidigt fællesskab med modsatrettede følelser, hvor vi glæder os over at være sammen, selvom vi alle gerne vil ud af det.

Tidligere delt på LinkedIn den 6. februar 2018