De fleste af os har erfaringer med at få afslag, når vi søger job. I de seneste måneder har jeg som ledig samlet flere end normalt. Der tegner sig et billede, som jeg ikke helt forstår. Hvorfor er der ikke flere virksomheder, der gør sig umage med at lave gode afslag til det flertal af ansøgere, som de er nødt til at skuffe?

Det er ellers oplagt, hvorfor det er en god idé. Når jeg som ansøger har haft en god oplevelse af en virksomhed i forbindelse med jobsøgning, er jeg den bedste ambassadør for den. Jeg har brugt tid på at sætte mig ind i den for at skrive en ansøgning. Derfor ved jeg mere end de fleste om den og kan være med til at brande virksomheden i mit netværk. Omvendt spreder jeg negativ branding, hvis jeg føler mig dårligt behandlet.

Ulige styrkeforhold

Styrkeforholdet mellem ansøger og virksomhed i ansættelsesprocessen er oftest ulige. Som jobsøgende er man tyndhudet – ligegyldigt om man søger fra ledighed eller er i job. I sin ansøgning og CV udstiller man sig selv, lægger alt frem for at gøre sig lækker for en arbejdsgiver. Arbejdsgiveren derimod kan vælge og vrage uden at have personlige følelser i klemme.

Derfor bliver ansøgeren ramt på selvtilliden af upersonlige afslag som ‘Stillingen vil blive besat til anden side’, ‘Du er ikke blandt de kandidater, vi har valgt at arbejde videre med’ eller ‘Du er ikke videre i processen’ uden begrundelse. Det jeg læser mellem linjerne er: ‘Du er ikke god nok til, at vi gider bruge tid på dig’.

“Stillingen vil blive besat til anden side.”

Gode afslag er kendetegnet ved, at jeg som modtager kan læse, at der er et empatisk menneske bag formuleringerne. ’Det har været svært at vælge’; ’Jeg er ked af at måtte skuffe dig’; ’Jeg ville ønske, vi havde plads til alle’ er eksempler fra afslag, jeg har modtaget. Det bedste afslag, jeg har modtaget, indbød til, at jeg ringede og fik en mundtlig uddybning af afslaget. Det var utroligt brugbart for mig, og virksomheden fik en trofast ambassadør i mig ved at behandle mig med respekt og anerkendelse af min indsats.

Nåleøjet ind i virksomheden

Når jeg sender en ansøgning, så ved jeg, at det handler om at passe ind på en helt specifik plads i den virksomhed, der søger. Det behøver altså ikke være mine kvalifikationer, der er noget galt med; det er bare ikke mig, der er brug for lige i dette job. Når arbejdsgiveren signalerer dét i sit afslag, sidder jeg tilbage med en positiv følelse. Allerbedst er det selvfølgelig at få en begrundelse for, hvorfor det ikke var mig, der var brug for. Det får man stort set aldrig.

Mindre kan gøre det. Fx er det rart at vide, hvor hård konkurrencen var (’Der var 150 ansøgere til stillingen.’) eller hvad der er blevet lagt vægt på i udvælgelsen (og det er ikke nok at skrive ’vi har lagt vægt på både de faglige og personlige kvalifikationer’). Dette sker sjældent. Det må være en lavthængende frugt i forhold til at forbedre afslagene. Hvis jeg ved, hvilken type ansøger(e), der er udvalgt til samtale eller allerede er blevet ansat i stillingen, så kan jeg få en forestilling om, hvorfor jeg ikke blev valgt.

Arbejd nu med employer branding!

Ofte er det store virksomheder, der sender intetsigende svar. Det kan undre, for man skulle tro, der her blev arbejdet professionelt med HR og employer branding. Samtidig er det dem, der slutter deres afslag med noget i retning af: ‘Vi håber, du stadig synes, vi er interessante som arbejdsplads, og du er velkommen til at søge igen’. I har lige vist mig, at I synes, jeg er uinteressant uden at fortælle mig hvorfor, så nej, jeg er ikke længere interesseret i jer. Hvis jeg vidste, hvorfor I ikke kunne bruge mig i denne omgang, var jeg måske interesseret i at søge en anden gang.

“Jeg ville ønske, vi havde plads til alle.”

Det er forståeligt, at det er de ansøgere, som virksomheden har besluttet sig for at gå videre med, der får opmærksomheden. Selvfølgelig er det meget mere spændende med de ansøgere, som man skal have til samtale og den ene, der ender med at få kontrakten.

Men det er ærgerligt for virksomheden, at de ikke benytter muligheden for at få et helt korps af gode ambassadører, når de nu har fat i dem. Og ærgerligt for jobsøgerne, som godt kunne bruge et opmuntrende ord med på vejen.

Tidligere delt på LinkedIn den 13. december 2017