På mandag er det 1. februar og dermed tid til årets ordleg med korte historier. Konceptet hedder FebruaryFICTION, og alle kan være med.

Vandringer med en
læsende forfatter
Vandringer med
en læsende
forfatter
Jeg skriver, og jeg vandrer. De to aktiviteter er ikke modsætninger, men virker gensidigt motiverende. Skrivningen fodres kreativt gennem naturen og de påvirkninger, krop og sanser udsættes for i vandringen. Omvendt er det dejligt at afbryde vandringen for at sætte sig og skrive. Jeg har skrevet mere om Writers Walk-konceptet i dette indlæg.
Jeg vil fremover afholde Writers Walks i Horsens, hvor jeg bor, ved Kyststien fra Snaptun og på Endelave. Konceptet er under udvikling. Skriv dig op via formularen nederst på siden for at modtage nyt, når jeg fastlægger datoer for resten af 2020.
Kaninoen på Endelave er en vandretur øen rundt, som jeg er initiativtager til. Man har selvfølgelig altid kunnet gå øen rundt, men i forbindelse med Aktiv Ø på Endelave i 2018 foreslog jeg at lede turen øen rundt, fordi jeg selv elsker at vandre på Endelave. Og så var Kaninoen født – for en vandring på kaninernes ø må selvfølgelig hedde Kaninoen.
Min familie og jeg har sommerhus på Endelave, hvor jeg er kommet siden jeg var tre måneder gammel (i 1969). I dag er jeg vandreleder på Kaninoen, og jeg vandrer øen tynd. Du kan komme med mig ud at gå i forbindelse med Aktiv Ø eller lade mig guide jer på en tur, der passer jer.
Jeg skriver professionelle tekster til blogs og nyhedsbreve. Alt du skal gøre er at briefe mig om dit budskab og ønske til slutresultat, så omformer jeg dine løse idéer til lækker, læsevenlig tekst.
I omkring 20 år har jeg skrevet tekster for Undervisningsministeriet, Styrelsen for It & Læring, VIA UC og itslearning som fastansat. Som freelancer trækker jeg på min lange erfaring til at skrive dine tekster.
På mandag er det 1. februar og dermed tid til årets ordleg med korte historier. Konceptet hedder FebruaryFICTION, og alle kan være med.
I de seneste godt to år har jeg anmeldt 52 bøger. Jeg har lagt hjerteblod i hver enkelt anmeldelse. Men nu skal mit hjerteblod skal bruges på noget andet. Derfor siger jeg farvel til bogbloggertitlen.
Her på sitet driver jeg en blog, hvor jeg primært anmelder fagbøger, der på en eller anden måde gør en forskel. Jeg anmelder bøger, der interesserer mig, og som jeg forventer er gode. Derfor er der langt mellem dårlige anmeldelser på min blog. I stedet prøver jeg at give et overblik over indholdet og en vurdering af bogen, som læserne kan bruge til noget.
Min baggrund for at anmelde bøger er, at jeg er cand.mag. i litteraturvidenskab og kulturformidling. Jeg har valgt at fokusere på faglitteratur, fordi jeg elsker at lære nyt. Mine interessefelter er blandt andet arbejdsliv, teknologi, personlig udvikling, vandring og friluftsliv.
Her kan du læse mine artikler, som jeg har skrevet over en lang årrække som freelancejournalist.
Læs bl.a. om den jordomrejse min familie og jeg tog i 2004-05.
Jeg skriver, fordi jeg gerne vil dele inspiration. Men jeg skriver også af ren forelskelse i ordene. Simpelthen fordi lækre ord flyder ind i bevidstheden og giver plads til nye oplevelser og erkendelser.
I 2011 udkom min bog ‘Tro, håb og kærlighed – en historie om kræft’ om en uhelbredeligt syg kvinde.
Nu arbejder jeg på en roman om en pilgrimsrejse.
Kontakt mig på 26 13 72 60, hvis du mangler en tekstforfatter til din blog eller har brug for hjælp til markedsføring.
Jeg har 20 års erfaring fra uddannelsessektoren. Det meste af tiden fordybet i it.
Kortprosatekster er korte tekster, hvor en historie eller en følelse formidles i et koncentrat. Teksten adskiller sig fra digtet ved at være en sammenhængende tekst uden krav til rim eller rytme.
For mig begyndte det med #februaryfiction – se herunder.
Der var engang en bog, der gerne ville skrives. Alle steder ledte den efter en forfatter, der ville skrive den, men alle havde undskyldninger.
’Jeg har ikke tid.’
’Jeg har ikke råd.’
’Jeg har ikke talent.’
’Men min historie er vigtig,’ sagde bogen.
’Det er der så meget, der er,’ svarede forfatterne.
Den spæde bog strejfede rundt, indtil den en dag fik øje på en håbefuld forfatterspire, der ikke havde udgivet noget endnu. ’Jeg er historien, du har drømt om,’ hviskede bogen. Forfatterspiren satte sig og skrev.
Og de levede lykkeligt, mens bogen blev skrevet og forfatterspiren blev forfatter.
#februaryfiction #100ord
© Birgit Juel Martinsen – Alle tekster og fotos