Et skridt på vejen
Jeg fik min debut som skønlitterær forfatter den 27. maj 2025, hvor “Et skridt på vejen” udkom på Forlaget Heimdal.
Ramt af stress og fyret på sin 47-års fødselsdag beslutter Mona, at der skal ske noget drastisk. Hun snører vandrestøvlerne og forlader familien for at få ro på tankerne. Ikke på Caminoen i Spanien, den er for langt væk. Målet er Frederikshavn langs den gamle, jyske handelsvej, Hærvejen, med start ved den tyske grænse i Padborg. Det bliver et skridt på vejen til at forstå sig selv gennem landskaber og mennesker. Det bliver også en tur, hvor minder vælter frem og giver nutiden ny betydning. En vandring på treogtyve dage, hvor tanker og følelser forløses af oplevelserne i naturen.
Romanen er et øjebliksbillede af et kvindeliv. Det er også en skildring af, hvad vandring i naturen kan gøre for det moderne menneske. Spændt ud mellem kravene som mor og et moderne arbejdsliv med ønske om selvrealisering vandrer Mona for at finde en ny retning i livet.
Martinsen skriver med hjerte og varme. Hendes sprog er enkelt, men fyldt med sansninger, eftertanker og nærhed. Mona føles ægte – som en man kender eller måske selv er lidt – og de refleksioner, hun gør sig om ægteskab, arbejdsliv og identitet, rammer dybt og blidt.
Det her er en bog, der giver ro i sindet og lyst til at gå. Ikke for at komme hurtigt frem – men for at høre sig selv tænke igen. For at give slip på det, der ikke længere føles rigtigt, og måske finde vej til noget nyt.
Et skridt på vejen er som en venlig hånd i ryggen. En påmindelse om, at man godt må tage en pause. Og at det nogle gange er på de lange, stille stræk, at vi finder tilbage til os selv.
Dorthe Elise Greve, Justfollowmyread
Følg med på Instagram, hvis du vil med på sidelinjen ved forfatterens skrivebord – som også er ude i naturen.
“Et let tilgængeligt sprog med psykologisk forståelse og empati.”
“Vandringen på Hærvejen flettes godt sammen med hovedpersonens følelsesmæssige rejse og udvikling.”
Uddrag fra lektørudtalelse
“Monas udvikling både i fysisk og mentalt form er fantastisk og inspirerende. Bogen fortælles helt lavpraktisk med naturen i fokus, så man har en dejlig indre film kørende, som man læser og man får helt lyst til selv at prøve.
Hvert møde Mona har med andre mennesker på turen, giver et billede af vores samfund eller en udvikling i Mona. Ord hænger fast, bliver i læseren – forskellige fra hvor man er i sit liv.”
Bibliotekarens anbefalinger
En helt særlig historie
I 2010 oplevede jeg følelsen af et kald fra en historie, jeg skulle fortælle. Min veninde Lone Nørgaard Jensen, som jeg havde kendt siden vores fælles tid på Det Sønderjyske Studenterkursus, var syg af kræft og kunne ikke blive rask. Men hun havde en helt særlig måde at tackle sygdommen og sin situation på, som jeg havde en klar fornemmelse af, at andre skulle høre om.
Lone var hurtigt med på idéen om en bog, og vi tilbragte mange timer i nye roller som journalist og ‘interviewoffer’. Bogen blev desuden udvidet med perspektiverende interviews med provst Esben Andersen, overlæge Troels Tei og Lones mand Stig Jensen.
Tro, håb og kærlighed – en historie om kræft’ udkom i 2011 (faktisk 11/11/11!) på forlaget Unitas (nu Eksistensen).
Uddrag af anmeldelse
Det er en fin, letlæselig, stilfærdig bog om en stærk og fattet kvindes liv i ydmyghed over for skæbnens lod. I begrebernes bedste og varmeste betydning en fortælling om en lille sammentømret kernefamilie med fødderne solidt plantet i den jyske muld, hvor man tager livet på sig som det kommer, og får det bedste ud af det.
Kræft som kronisk, uhelbredelig sygdom er gennem de senere år blevet et mere og mere aktuelt emne. Der er derfor et voksende behov for bøger som denne.
Tro, håb og kærlighed – en historie om kræft
Det er historien om, hvad tro, håb og kærlighed betyder for et menneske med en livstruende sygdom.
Troen på at det nytter at kæmpe, og troen på en magt uden for en selv. Håbet om at se sine børn vokse op og håbet om, at der en dag kommer en kur. Og kærligheden til og fra ens familie – den betyder alt.
I forbindelse med at bogen udkom som e-bog i 2017, skrev jeg en epilog som opfølgning til bogen. I denne artikel skriver jeg om tankerne bag den.
Uddrag af anmeldelse
Historien er fortalt til Birgit Juel Martinsen, en veninde fra skoletiden, der i en nænsom og nogle gange næsten for loyal tone, renset for sensation og sentimentalitet, fortæller om en kvinde, der går mentalt og fysisk på line, og som aldrig ved, hvornår nye metastaser blæser hende omkuld.
Bogen leverer dels en klinisk og kronologisk fremstilling af sygdomsforløbet, dels en personlig, men aldrig privat, beretning om en kvinde, hvis tro – måske – giver hende nogle ekstra år med de børn og den mand, som hun så nødig vil forlade.