BOGANMELDELSE: ”Jeg, en vandrer – et rejseessay om tro, håb og kærlighed” af Trine Vendelboe Juul handler om at være på vej. Det er et reflekterende menneske, der har skrevet bogen, og den kommer langt omkring – både fysisk og mentalt.

Forfatteren tager os med på en række lange vandringer og gennem to begivenhedsrige år af sit liv. Undervejs mister hun sin mor og en nær ven, møder kærligheden og mister den igen. Vi er med i alle overvejelserne om livet som vandrer, og hvordan det frie liv er både en gave og en udfordring.

Bogen er bygget op omkring en søgen efter forfatterens ’Ithaka’, hendes mål eller hjem – som Odysseus’ endemål efter hans 10 år lange rejse hjem til sig selv. Det fungerer godt. Hun undersøger, hvad det betyder at vandre og fortæller undervejs om andre forfattere, der har skrevet om vandring. Nogle af dem følger hun også i sporet på, fx Arne Næss i Norge.

I sol og regn

Trine Vendelboe Juul beskriver følelsen af at vandre; skildrer landskaberne, hun kommer igennem, og hvordan sanserne vækkes af at gå i bjerge, langs kyster, i silende regnvejr og brændende sol. Hun beskriver, hvad det er, vandreren higer efter; selve grunden til at hun går:

”Derfor er det godt at gå, når man skal tænke. Føddernes rolige bevægelse og rytme støtter op om et tankernes flow, der skaber sammenhæng og balance mellem et før, et nu og et efter. 
Det er også derfor, det er godt at gå, når man ikke skal tænke. Hvis man formår blot at være i bevægelsen, det ene øjeblik, der for hvert skridt erstatter det næste. Som et langstrakt og uendeligt nu.”

Vis mod og vær åben

De fem konkrete vandreture er Menalon Trail på Peloponnes, Querweg i Tyskland, Santa Maria dei Monti og Gudernes Sti ved Amalfi-kysten, området omkring Bergen og Jotunheimen i Norge samt Fisherman’s Trail i Portugal. Forfatteren formulerer sin livsfilosofi sådan her:

”Tag et skridt ad gangen. Skab flow. Nyd øjeblikket, og mærk evigheden. Vælg langsomhed frem for fart. Giv plads til pausen og stilheden. Lad verden tale uden ord. Giv slip på det, der ikke vil lade sig fastholde. Vis mod, og lad livet forme dig i stedet for at prøve at forme livet. Vær åben, og tro på, at vejen viser sig, idet du igen begynder at gå.”

At miste

Tabet af moderen og en ny kærlighed, der kun når at spire, før den afvises af den udkårne, er en motor i bogen. Det er hjerteskærende at følge med i. Om det at miste skriver hun bl.a.:

”Det er først, når man mister, at man virkelig forstår, hvad man har haft. Det er i savnet, at erkendelsen af den savnedes værd bliver tydelig. Det er i afstanden, man ser tingene i det rette perspektiv og stærkest mærker det, der ikke længere er lige her. Sådan er det åbenbart også med det, man mister, som man aldrig har haft, men som man blot har håbet på at få.”

Eksistensen forklaret fra mange vinkler

”Jeg, en vandrer” er en klog bog. Det vælter med referencer til store skønlitterære værker og indsigtsfulde bøger om vandring og filosofi. Man skal holde tungen lige i munden for at følge med. Bogen henvender sig især til den læser, der har lyst til at fordybe sig og gå med; også når refleksionerne tager omveje og kræver opmærksomhed.

Som essayets natur er, lader Trine Vendelboe Juul overvejelserne flyde i de retninger, spørgsmålene opstår, og vi kommer vidt omkring. Fra Homer, Ovid og Pontoppidan til Nietzche, Thoreau og Rousseau – for bare at nævne nogle få. Referencerne kan virke overvældende, men de giver samtidig teksten tyngde og placerer vandringen i en større kulturel og filosofisk sammenhæng. Litteraturlisten indeholder 86 titler, så der er tonsvis af henvisninger til den nysgerrige, der vil vide mere især om vandringens natur efter at have læst ”Jeg, en vandrer”.

Bogbytte på BogForum

Trine Vendelboe Juul og jeg byttede bøger, da vi mødte hinanden på årets BogForum. Vi udgav nemlig med kort tids mellemrum bøger, der tager udgangspunkt i at vandre. De to bøger er meget forskellige i genre og udtryk. Det er vores, forfatternes, liv også. Det tænker jeg over flere gange under læsningen. Hvordan forskellige livsvilkår giver mulighed for forskellige oplevelser. Jeg har levet mit liv i faste rammer bundet af forpligtelser, fordi jeg har fået børn og valgt at opfostre dem i en kernefamilie med samme mand gennem mange år. Mit afkald på frihed til at gøre hvad jeg ville, er der kommet tre dejlige unge mennesker ud af.

I ”Jeg, en vandrer” skriver Trine:

”De sidste 20 år har jeg boet alene, og så dybt romantisk jeg egentlig er, også når det gælder kærligheden, har jeg det svært med alt, hvad der ikke nærer denne livets inderste flamme, men truer min eksistens med trivialiteter, ligegyldigheder, forloren familiehygge, platheder, leverpostej og andre helt almindelige almindeligheder. Noget dybt instinktivt får mig til at være på vagt over for og tage afstand til ethvert tegn på forringelse af livskvalitet og intensitet, til alt, der kvæler tilværelsens poesi og lidenskab. Alt, hvad der bremser pulsen, som skal få livet til at vibrere, bevæge sig, være sød musik for sjælen og få blodet til at rulle i årene.”

”Jeg, en vandrer” sætter gang i tanker om min egen eksistens. Bogen indeholder interessante overvejelser om liv, død og naturen som katalysator for at forstå eksistensen bedre. Den efterlader mig også med et andet perspektiv på mit eget liv og min måde at vandre på. Bogen giver lyst til at vandre. Hvordan man gør det, er der mange løsninger på, og der må hver enkelt finde sin egen vej. Det er en styrke i sig selv ved bogen, at den åbner for alle disse tanker.

Trine Vendelboe Juul: “Jeg, en vandrer – et rejseessay om tro, håb og kærlighed”, Storywalks Forlag, 328 sider, udgivet 19. september 2025

Modtaget som gave af forfatteren