Hver dag går jeg til bænken for at mærke saltet fra havet på læberne, mærke vinden mod mit ansigt og lytte til bølgerne mod molen.

Sejlerne lægger til og stævner ud. Vandrerne følger vejen mod syd og mod nord. Jeg ser dem alle passere forbi, mens jeg suger verden til mig.

Engang var jeg den rejsende i søgen efter livets mening. Om jeg fandt den, ved jeg ikke. En dag sad jeg her og søgte ikke mere.

Meningen åbenbarede sig ikke med et slag, men langsomt som en bog med mange sider. Hvor den ender, ved jeg stadig ikke.

Teksten er tidligere delt på Instagram, hvor den så sådan ud:

February fiction Senior

2 Kommentarer

  1. Jørgen winther

    Fin historie!

    Svar
    • Birgit Juel Martinsen

      Mange tak 💚

      Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *