Mulighederne åbner sig som en mangesporet motorvej til en destination, jeg ikke kender. Jeg lægger mig i en bane, men jeg kan ikke se, hvor den fører hen. Vejkortet er digitalt, og jeg kan ikke finde koden. Kan jeg overhovedet køre bilen?

De voksnes råd er svære at følge. Deres valg er truffet i en tid langt fra min egen. De ser mig vakle, men vakler de også selv?

Trafikken fører mig med sig, men jeg kan stadig styre selv. Glide mellem banerne, når jeg ved, hvor jeg bevæger mig hen.

Eller bare nyde turen, mens den står på.

Teksten er tidligere delt på Instagram, hvor den så sådan ud:

February fiction Student

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *