Det er længe siden, jeg har læst en bog på 563 sider. Jeg lytter nemlig mange af mine bøger, mens jeg arbejder i haven eller er ude og vandre. Men jeg har lige vendt sidste side i biografien ”Mit store smukke had” af Elisabeth Åsbrink, og jeg har ikke været så opslugt af en bog meget længe.

Derfor får jeg lyst til at genoplive min bogblog og lave en anmeldelse af bogen. Det er kort sagt en god og indsigtsfuld bog, som fortjener et større publikum, end titlen sådan umiddelbart inviterer til.

Jeg mener: 563 sider om en kvindelig, svensk forfatter, som ikke mange har hørt om, og som begik selvmord for 135 år siden – er det spændende?

Kæmpestort JA!

Postmesterfruen der blev forfatter

Biografiens hovedperson er den svenske forfatter Victoria Benedictsson. Hun var en del af Det Moderne Gennembrud og kom til at leve et usædvanligt liv spændt ud over polerne mellem en lille by i Skåne og det kulturelle miljø i København. Født i 1850 som yngste barn i en borgerlig familie uden de store midler, gift med en 28 år ældre postmester i Hörby som 21-årig og død for egen hånd (bogstavelig talt, hun skar halsen over på sig selv) som 38-årig i København.

I tiden der imellem var hun stedmor for seks børn og fødte selv to døtre, hvoraf den ene døde kort efter fødslen. Den levende datter knyttede hun sig aldrig til. Benedictsson indgik en slags separationsaftale med sin fallerede ægtemand og tilbragte derefter en del tid i Stockholm, Paris og (mest) København. Hun blev i løbet af få år en betydelig stemme i samtiden – selvom det i dag kun er de mest litteraturinteresserede, der har hørt om hende.

Ernst og Victoria

Victoria Benedictsson skrev under pseudonymet Ernst Ahlgren. Under det navn ligger hun begravet på Vestre Kirkegård i København. Hun levede i en tid, hvor kvinder ikke havde stemmeret og skulle kæmpe for at få en stemme i offentligheden. Hun havde kunstambitioner allerede som barn, hvor hun gerne ville uddannes som kunstmaler, men ikke fik lov af sin far. Senere begyndte hun at skrive og uddannede sig selv med en ukuelig vilje.

Det er nok nogle forskellige tilfældigheder, der spiller ind i, at denne bog rammer mig så rent.

”Mit store smukke had” følger for mig to hovedlinjer (måske rettere tre, for det biografiske med rent faktuelle begivenheder i Benedictssons liv fylder selvfølgelig også). Elisabeth Åsbrink udfolder i helt overlegen stil hele det kulturelle landskab i perioden 1870-90, så alle de vigtigste personligheder i Det Moderne Gennembrud står skarpt.

Det Moderne Gennembruds mænd – og kvinder

For efterhånden mange år siden skrev jeg kandidatspeciale i litteraturvidenskab om Det Moderne Gennembruds kvinder. Victoria Benedictsson var en af dem. Jeg har netop genlæst det, fordi jeg er begyndt som rundviser på Industrimuseet i Horsens, hvor netop denne tidsperiode er helt central.

Elisabeth Åsbrink skriver i ”Mit store smukke had” fængende om brødrene Brandes, August Strindberg, Henrik Ibsen, Bjørnstjerne Bjørnson, Ellen Key og mange flere. Sædelighedsfejdens forskellige synspunkter lægges frem. Læseren følger udviklingen og får på den måde tiden helt ind under huden. Jeg er simpelthen vildt begejstret for den måde, samtidens personer kommer til at fremstå af kød og blod og ikke bare som navne fra en svunden tid.

En forfatter bliver til

Måske endnu mere interessant i en nutidig kontekst er fornemmelsen for Victoria Benedictssons udvikling som forfatter. Jeg skriver selv, og jeg tror, de fleste håbefulde forfattere kan genkende hendes tvivl, håb og drømme om at blive læst.

Victoria Benedictsson etablerer et skrivefællesskab med en yngre mand, Axel Lundegård. Indledningen er et brev, hvor hun rækker ud:

Kammerat!

4. maj 1884

Mellem os er den benævnelse måske den rigtigste, for det første fordi det er fælles litterære interesser, der i hovedsagen har vakt min interesse for Dem, og dernæst når man tænker på, at jeg i otte år under fem forskellige signaturer og i fem forskellige aviser har kæmpet mig gennem litterære besværligheder, indtil det nu endelig er lykkedes mig at få fast ansættelse ved en avis, samt et velanset forlag til mine novelletter.

Hun testamenterer sin litterære arv til Axel Lundegård, og han har udgivet flere af hendes efterladte papirer posthumt.

Mystikken omkring selvmordet

Elisabeth Åsbrink har et imponerende overblik over Victoria Benedictssons mange efterladte personlige papirer. Biografien er fuld af citater, der gør, at man som læser oplever at komme helt ind under huden på hende.

Især skriver hun lidenskabeligt om sit forhold til Georg Brandes, som hun beundrer og kontakter for at få råd i forhold til sit forfatterskab. De indleder et forhold, der i sin grundpræmis er skævt, fordi han er gift, og hun bliver mere og mere afhængig af de korte besøg, han aflægger hende på Leopolds Hotel, når hun er i København.

Det er blevet antydet, at hendes selvmord skyldtes ulykkelig kærlighed til Georg Brandes, men sådan fremstår det ikke i ”Mit store smukke had”. Snarere er det et tungsind og en opgivenhed i forhold til at leve som kvinde i en mandsdomineret verden.

Titlen hentyder til det had, der driver Victoria Benedictsson til at gøre, hvad hun gør. Skrive som hun gør og handle i trods, for hun skal vise ’dem’, at hun kan. Had er et voldsomt brændstof for kunstnerisk energi. Der findes ingen bedre hævn end succes, siges det.

Podcast om ”Mit store smukke had”

Vil du høre Elisabeth Åsbrink fortælle om Victoria Benedictsson og ”Mit store smukke had”, ligger der en skøn podcast fra Frederiksborgmuseerne her. Tore Leifer interviewer forfatteren, og hun fortæller om baggrunden for biografien.

Jeg håber, den også giver dig lyst til at kaste dig ud i moppedrengen “Mit store smukke had”. Her fra mig kommer i hvert fald den varmeste anbefaling.

Elisabeth Åsbrink: “Mit store smukke had”, oversat fra svensk af Juliane Wammen, Forlaget Gutkind, 563 sider, udgivet 23. august 2023

Vundet i konkurrence hos @nordlitteraturfestival på Instagram