BOGANMELDELSE: Pia Callesen er psykolog med et imponerende CV og speciale indenfor metakognitiv terapi. I bogen ”Grib livet – Slip angsten” skriver hun om metoden, der virker indlysende enkel: ’Hold op med at pille i din egen navle, så får du det bedre’. Undervejs i læsningen blev jeg overbevist om metodens styrke.
Jeg har læst denne bog som lægmand. Jeg har ikke læst forfatterens første bog om metakognitiv terapi, og jeg har ikke en terapeutisk baggrund. Men jeg kender alt til, at tanker og bekymringer løber fra mig, og derfor interesserer emnet mig. Bogen er skrevet i et letforståeligt sprog og bygget op, så alle kan være med.
Metakognitiv terapi handler om at lære at lade være med at reagere på negative tanker og følelser og i stedet vende opmærksomheden på omgivelserne. I modsætning til kognitiv adfærdsterapi, handler det IKKE om at gøre noget ved tankerne. Vende dem til noget positivt eller afmontere deres betydning. Tværtimod skal de simpelthen have mindre fokus, så der bliver plads til helt almindeligt liv og samvær istedet.
Afkoblet opmærksomhed
Der er to omdrejningspunkter for metoden: Først identifikation af uheldige strategier; derefter indlæring af ’afkoblet opmærksomhed’. Strategierne er vaner, som er helt almindelige for vores tankevirksomhed. Vi bruger dem for at få styr på vores tanker og følelser. De fire vaner eller strategier er: 1) at bekymre sig 2) at gruble over og analysere egne tanker 3) at holde øje med indre og ydre farer og 4) at undertrykke tanker, søge beroligelse og planlægge i høj grad.
Under ét kaldes disse vaner/strategier for The Cognitive Attentional Syndrome (CAS). Problemet med dem er, at de i længden skaber uro og ængstelse i stedet for den kontrol, de prøver at opretholde. Terapiformen går derfor ud på at lære at få et mere passivt forhold til følelser og tanker. For det er jo ikke nemt – bare at lade være med at bekymre sig.
Gode øvelser giver indsigt
”Bogen er ikke ment som et opslagsværk, der skal afhjælpe ubehag og tvivl, hver gang triggertanker og angstsymptomer viser sig,” skriver forfatteren. Hun lægger vægt på, at læsning af bogen ikke kan erstatte et terapiforløb, hvis man er ramt af en psykisk angstdiagnose. Jeg synes dog, bogen giver mange gode indsigter i forhold til at lære at bekymre sig mindre.
Pia Callesen giver i bogen eksempler fra sin praksis, hvor klienter med angst har lært at afkoble opmærksomheden og få det langt bedre. Hun giver eksempler på de øvelser, som klienterne bliver udsat for. En del af dem kan bruges direkte af læseren.
Et af eksemplerne er at forestille sig tankerne som en regn af papirkugler. Er det mere anstrengende at undgå at blive ramt af dem eller bare lade dem komme? Og når først de har ramt én, så kan de jo bare blive liggende der på gulvet. Det er bare tanker, og de er ikke farlige.
En anden måde er at indføre bekymringstid. De triggertanker, der trænger sig rigtig meget på, henvises til et bestemt tidspunkt, fx en halv time sidst på dagen, hvor man tager de tanker op, som man mener, har brug for at blive tænkt igennem.
Bekymringernes holdeplads
Denne bog har ligget i min anmelderbunke et stykke tid, og jeg har skubbet læsningen af den foran mig. Jeg har ikke en rigtig god forklaring på hvorfor, men det er nok, fordi emnet kommer tæt på. Jeg kender godt til angst. I perioder har jeg lidt af panikangst og har oplevet angstanfald. Jeg har gået til psykolog, jeg mediterer, går lange ture og dyrker yoga og mindfulness. Alligevel lurer bekymringerne lige under overfladen.
I den lange periode hvor jeg har gået ledig, har jeg kæmpet med katastrofetanker. At læse bogen her føles som lidt af en åbenbaring. Nej, man kan ikke tænke sig ‘rask’. Det nytter ikke at tage endnu en dybdeborende snak med psykologen. Sindet skal have fred til at komme sig. Som Pia Callesen udtrykker det: ”En rift på huden har brug for at hele med tid, luft og fred – den heler ikke, hvis man piller i den, skraber sårskorper af og gnider i den. Det samme gælder for en ’rift i psyken’. Psykiske sår skal også have fred.”
Sidst i bogen siger forfatteren, at det nu er tid til at lægge bogen væk. ”Læg bogen fra dig og undgå at bruge den som støttehjul. Du kan godt selv.” Det tror jeg faktisk på efter endt læsning, og bedre anbefaling kan bogen vel ikke få.
Pia Callesen i samarbejde med Anne Mette Futtrup: “Grib livet – Slip angsten. Overvind ængstelighed og bekymringer med metakognitiv terapi”, Politikens Forlag, 248 sider, 26. marts 2019
Bogen er stillet til rådighed af forlaget.
0 kommentarer