BOGANMELDELSE: Fremtiden kommer bragende lige om hjørnet. Med kunstig intelligens, data, algoritmer og forandringer. Soulaima Gourani prøver i ”Design din fremtid” at klæde os på til den.

Soulaima Gourani er en stor succes. Hun kender nogle af de mest betydningsfulde mennesker i verden, tjener styrtende med penge, rejser rundt i hele verden og kan gøre lige, hvad det passer hende – samtidig med at hun prioriterer sin kernefamilie. Hun har kort sagt fundet vejen til et lykkeligt liv.

Det bruger hun mange af de 262 sider i sin nye bog ”Design din fremtid” på at fortælle om. Meningen er nok, at det skal virke motiverende, når Soulaima Gourani fortæller, at hun var outsideren, mobbeofferet, den lille buttede, der ikke blev regnet for noget, som nu har nået alle sine mål. Det er muligt, jeg hermed bliver repræsentant for Janteloven. For mig når det kvalmegrænsen med al den succes og namedropping.

Overfladiske indsigter

Især fordi indsigterne aldrig når dybere end et overfladisk niveau, hvor procenter, tjente millioner, løsrevne undersøgelser og udsagn flyder i en lind strøm og fra kilder, som det er svært at forholde sig til.

Nogle eksempler: ”I 2022 vil maskiner for første gang overgå mennesker i at kunne samle information og databehandle. Det vil ramme mange, der sidder i DJØF- og HK-stillinger.” Interessant, men hvilke maskiner? Hvordan? Hvorfor? I hvilke sammenhænge?

Eller: ”Optimisme, håbefuldhed, selvtillid og modstandskraft forklarer 38% af din næste succes.” Hold da op! Gad vide hvordan man er nået frem til det præcise tal? Og hvad definerer en succes?

Eller: ”Flere og flere virksomheder uddanner deres egne medarbejdere, fordi de ikke kan bruge de etablerede uddannelsessystemer.” Hvordan hænger det sammen med en anden pointe om, at så mange af os skal være freelancere og klare os uden arbejdsgivere?

Status på Silicon Valley

Soulaima Gourani tager situationen i Silicon Valley, USA, hvor hun har slået sig ned med sin familie og fremskriver det tidsbillede og de tendenser, hun ser der.

Vi får en imponerende opsummering af alt det, man kan i USA, hvis man har penge nok. Fx gå i hendes børns skole med fem ugers selvrealiseringsforløb og målstyret undervisning hjulpet på vej med hjernescanninger. Så kan poderne ved selvsyn se,  om de nu præsterer optimalt. Skønne freelanceportaler, hvor ingen har arbejdsgiveransvar, og enhver er sin egen lykkes smed. Muligheden for at tjene millioner på den rette idé til at udnytte data.

Forbehold som fx problemer vedr. løndumping, social ulighed, energibesparende klimaindsatser, (over-)statslige begrænsninger i dataindsamling forholder forfatteren sig stort set ikke til. Fagforeninger får derimod et skud for boven. ”De første der ikke får glæde af fremtiden, er dem der hænger i fortiden eller gemmer sig bag deres fagforening eller HR-chef.” Og: ”Flere fagforeninger gemmer sig bag håbet om, at kunder og borgere ikke vil gå med på de nye teknologier, eller at lovgivningen kan bremse udviklingen.”

Design din fremtid med innovation

Soulaima Gourani fortæller om hvilke industrier, der bliver gjort investeringer i. Hun præsenterer en perlerække af innovative entreprenører, der allerede er blevet milliarder. Serviceindustrien er et sted, der kan tjenes penge – hvis du ejer platformene vel at mærke.

For buddene, chaufførerne og alle de andre, der skal udføre servicejobbene, kan man nok ikke forvente de høje lønninger. ”Vi vil vende tilbage til de tider, hvor borgerskabet havde tjenere. Det kan ligefrem være, at skopudsere bliver moderne igen?” lyder det begejstret fra forfatteren.

Soulaima Gourani priser Uber som en succesfuld virksomhed, der virkelig tænker nyt. Ikke en eneste gang nævner hun de mange protester, der er kommet fra Uber-chauffører, der føler sig underbetalt og udnyttet efter, at Uber har ødelagt markedet for taxakørsel til en hæderlig løn i verdens store byer.

Relevante tendenser

Samtidig nævner forfatteren i forbifarten: ”Uligheden bliver en betydelig risiko for den samlede verdensfred i de næste årtier.” På den ene side dømmer hun altså fagforeninger og kampen for rimelige arbejdsforhold ude. På den anden side nævner hun, at ulighed er en fare for samfundet. Det er en tendens, og den får betydning, håber jeg. På en anden måde end at vi får skabt en hel masse underbetalte servicejobs, som Soulaima Gouranis vision lyder i mine ører.

Selvom undertitlen lyder: ”Spot de relevante tendenser og skab din egen plads i fremtidens samfund”, er jeg ikke overbevist om, det er alle relevante tendenser, der er med i bogen. Uligheden er netop en samfundstendens, som forfatteren vælger ikke at tillægge værdi. Andre tendenser er de unges bekymring for klimaet, politisk pres for åbenhed omkring algoritmer, og den unge generations ønsker om en ny samfundsorden uden nutidens store fokus på forbrug. Eller et opgør med præstationskulturen for den sags skyld. Den målstyrede læring er på vej ud af skolerne igen.

Livslang læring

Selvfølgelig er der også gode pointer i ”Design din fremtid”. Fx at livslang læring er vigtig. Du må tage ansvar for din egen situation. Du kan ikke længere hvile på laurbærrene i et fast job. Verden ændrer sig. Jobtyper kommer og går. Du må være klar til at flytte dig. Det kan du bl.a. blive ved at finde dine værdier og talenter.

Som Soulaima Gourani formulerer det: ”Succes kommer af modet til at finde sin rette hylde, stå ved det og føle, man udretter noget relevant, og at man servicerer noget større end sig selv.”

Det morer mig ikke at anmelde en bog dårligt, men denne bog læste jeg kun færdig, fordi jeg følte mig forpligtet til det. Og en ting kan jeg helt sikkert lære af Soulaima Gourani. Det er ikke nok at være godt uddannet for at få succes. Man skal handle for at komme frem i livet. Sætte sig mål og ikke lade sig stoppe. Så skidt med at pointerne ikke stikker så dybt, og korrekturen er lidt lemfældig. En bog er der kommet ud af det, og den findes ude på hylderne.

Soulaima Gourani: ”Design din fremtid”, Gyldendal, 262 sider, 4. september 2019

Bogen er stillet til rådighed af forlaget.

P.S. Hvis du gerne vil vide mere om, hvordan kunstig intelligens påvirker din fremtid, vil jeg i stedet for Gouranis bog anbefale at læse fx Peter Svarres bog ”Hvad skal vi med mennesker?” Hvis du vil have flere nuancer på begrebet disruption, kan du læse Markus Bernsens bog ”Danmark disrupted”. Vil du have en selvhjælpsbog til at afklare, hvad du drømmer om at arbejde med, kan du fint bruge de sidste 40 sider af Soulaima Gouranis bog. Du kan også komme mere i dybden i forhold til karriere med Charlotte Mandrups ”MIG A/S”, hvis du er erfaren og vil forme en ny fremtid.