BOGANMELDELSE: Vil robotterne overtage verden i et ’Terminator’-agtigt inferno i en nær fremtid? Vil dit og mit job forsvinde, før vi når at opdage det? Det er spørgsmål, som Peter Svarres nye bog ”Hvad skal vi med mennesker” kredser om – og giver bud på svar på.

Peter Svarre har interviewet forskere, politikere og rådgivere for at komme hele vejen rundt om sit emne: kunstig intelligens. På den baggrund giver han en grundig indføring i både historien, problematikkerne og de etiske overvejelser. Det er nemlig slet ikke så nyt med kunstig intelligens, som vi tror. Mennesker har altid drømt om at besjæle døde ting.

Kunstig intelligens afmystificeret

”Hvad skal vi med mennesker?” er en bog, man bliver klogere af i et tempo, hvor det er til at følge med. Peter Svarre afmystificerer begrebet ’kunstig intelligens’ og viser, at vi ikke må lade os forblænde af teknologien og tro, at det kun er særligt indviede, der kan forstå den og tage stilling til, hvordan udviklingen skal forme sig.

I løbet af bogens første ti kapitler bliver vi klædt på til at kunne tage stilling til ti dogmer om kunstig intelligens, som oplistes i bogens sidste kapitel. Det er meget elegant gjort. Dogmerne er nemlig udbredte, men ikke enkle at afmontere. Fx at udvikling kun har én retning – og den er eksponentiel; at regulering er dårligt; at politikere ikke forstår kunstig intelligens; at vi alle bliver arbejdsløse; at vi skal koncentrere os om at blive uddannet indenfor STEM-fag (science, technlogy, engineering, math). Der er nok at blive bekymret for.

Frem for alt er det vigtigt, at vi tager stilling. Robotterne kommer ikke og overtager verden, hvis vi sørger for at styre udviklingen. Og det er absolut muligt at gøre, viser Peter Svarre.

Den anden maskinalder

Peter Svarre sammenligner de forandringer, vi står midt i med den industrielle revolution i det 19. århundrede. Ligesom dengang står vi i en situation, hvor jobs forsvinder og samfundsstrukturen ændrer sig pga opfindelsen af ’en maskine’. En teknologisk revolution vi ikke helt forstår eller kan overskue.

Dét, vi skal bekymre os om, er overgangen: ”den omkalfatrende teknologiske omstillingsproces”, hvor vores politiske systemer skal indrettes til at kunne håndtere, hvem der ejer data og hvordan de bruges. Kunstig intelligens bliver først farlig, når ’skæve data’ kombineres med andre faktorer.

Weapons of math destruction

At maskinerne bliver skæve af data betyder, at de gigantiske mængder af data som kunstig intelligens er afhængig af ikke nødvendigvis giver et retvisende billede af virkeligheden. Data er biased mod det simple. (Det ser vi fx, når vi på sociale medier bombarderes med reklamer for den køkkenmaskine, vi HAR købt.) Maskinlæring er afhængig af programmøren og de data, der proppes i maskinen. Det er ikke en sandhedsmaskine, der ikke kan påvirkes.

Den manglende gennemsigtighed i algoritmerne og blind tillid til at kunstig intelligens kan tage beslutninger med stor betydning eller i stor skala kan være decideret farlig. Fx hvis den bestemmer, om du kan få lov at tage et lån eller blive ansat i et job, eller når SoMe fremmer eller forhindrer udvalgte budskaber.

Grundlæggende optimisme

Forfatteren er grundlæggende optimistisk på vegne af menneskeheden. Han ser mulighederne, hvis vi tager udfordringen op og styrer udviklingen. Fx ved at sætte begrænsninger for techvirksomheder, som grundlæggende arbejder for profit, fremfor demokratiet. ”Markedet fungerer ikke, som det skal, på grund af store monopoler og manglende viden hos forbrugerne, og det betyder, at forbrugerne bliver snydt af de store, magtfulde virksomheder.”

I forhold til jobbene skriver Peter Svarre, at mennesker hele tiden opfinder nye behov og dermed nye jobfunktioner. Selvfølgelig vil der ske forandringer, som det tager tid at tilpasse sig. Det skal samfundet indrettes til, og vi skal bl.a. være mere åbne for, at der kan være perioder med arbejdsløshed. Det begreb skal vi se på med andre øjne, som en konstruktiv periode, der kan bruges til omskoling og opkvalificering.

Kentaurjobs og menneskejobs

Der opstår ’kentaurjobs’ (smuk analogi til sagnfiguren kentaur, der er halvt menneske og halvt hest), hvor mennesker udnytter maskinkraften til at forbedre sit eget arbejde. Og så vil der være de jobs, som kun mennesker kan håndtere, fordi de i deres kerne er menneskelige. Det kan være fremstilling af specialprodukter som øl fra mikrobryggerier eller kaffe brygget af en barista. Allerede i dag er vi villige til at betale ekstra for historien om, at et menneske har lagt sin energi og kærlighed i et produkt.

Peter Svarre har skrevet en vedkommende bog, der rammer ned i en udbredt bekymring om den fremadstormende kunstige intelligens. Der er ikke noget enkelt svar på spørgsmålene. Til gengæld har bogen en meget klar opfordring: Tvivl! Det er tvivlen, der gør os til mennesker. Den mulighed har den kunstige intelligens ikke.

Peter Svarre: ”Hvad skal vi med mennesker?”, Gyldendal, 256 sider, 18. januar 2019

Bogen er stillet til rådighed af Gyldendal.

P.S. Bogen her giver en mere overordnet præsentation af problematikken omkring de sociale medier og behovet for at styre tech-giganterne, end den der er beskrevet i ”Dit opslag er blevet fjernet”, som jeg tidligere har anmeldt. Begge er vigtige bøger, som fortjener at blive læst.