BOGANMELDELSE: Vi taler ikke meget om tro. Faktisk er det lidt flovt for mange af os. Journalisten Charlotte Rørth blev tvunget til at tage stilling til sin tro. I en ærlig og intens bog deler hun sine tanker om at leve med troen, når det er noget, man skal lære og ikke noget, der altid har været i ens liv.

Charlotte Rørth var kulturkristen, som mange af os er det, indtil en række ’oplevelser’ overrumplede hende i 2010. Hun mødte Jesus i en kirke i Spanien. Et møde der var så overbevisende, at det ændrede hendes liv, selvom hun var ganske uforberedt og tvivlende.

”Gud, du er jo lige her – Sådan lever jeg med min tro” er Charlotte Rørths tredje bog. Den første bog hed meget sigende ”Jeg mødte Jesus – bekendelser fra en modvilligt troende” (2015). Det er mit første bekendtskab med Charlotte Rørths bøger, så min anmeldelse kan ikke sammenligne med de tidligere bøger.

Nye læsere kan dog sagtens stige på her, er min opfattelse. Bogens andet kapitel opridser hele historien om, hvad der skete, da Charlotte Rørth blev ramt af ’lyset’ udenfor Rold og senere mødte Jesus i en kirke i Úbeda.

Hurtigt læst – langsomt fordøjet

Bogen er hurtigt læst med sine 190 små sider. Den er derimod ikke hurtigt fordøjet. Den er skrevet med en inderlighed, så jeg føler mig taget i hånden af forfatteren, for at jeg skal prøve at forstå. Den sætter også mange tanker i gang, som jeg som læser ikke bare lige bliver færdig med. Derfor vil jeg anbefale, at man tager den i mindre bidder, så tankerne kan bundfælde sig.

Som noget af det første i bogen pointerer Charlotte Rørth, at ”dette ikke er en selvhjælpsbog i at blive en moderne troende”. Hendes håb er derimod, at andre vil få mod til at stå ved sig selv efter læsningen, ligesom hun står frem som sig selv i bogen. Åben, sårbar, fuld af usikkerhed ”i troens rum”.

Modvilligt troende

Jeg er selv en ’modvilligt troende’ – eller måske ligefrem tvivlende – som har brugt tid og kræfter på at forstå, hvad troen kan betyde. På min egen krop har jeg også oplevet den ro, man kan hente i kirken med dens ritualer og budskab om kærlighed og accept. Men det kan være svært at tro i en moderne tid, hvor vi ikke er opdraget til det og tro ofte bliver latterliggjort. Hvordan kan man tro på noget, der ikke kan bevises? Og en bibel der faktisk kan modbevises videnskabeligt?

Alt dette diskuterer Charlotte Rørth i sin bog. Hun skriver, at hun ikke har nogen svar, men er god til at stille spørgsmål. Det oplever man tydeligt som læser. Der er masser af eksistentielle spørgsmål om død og lidelse, kærlighed og tvivl. Også om sorg og at leve med en søn mistet til selvmord som 22-årig.

Praktiske anvisninger

I et kapitel udfolder Charlotte Rørth, hvordan hun faktisk gør, når hun lever med sin tro. Det er ti konkrete punkter som blandt andet indebærer at lytte med nænsomhed, sige ja til at undersøge og tage imod uden at fordømme samt at pendulere mellem det ophøjede og det daglige. En anden anvisning for de ’nyligt troende’ handler om at bruge kirken. Helt lavpraktisk gennemgår forfatteren, hvad en gudstjeneste egentlig er og fortæller lidt om ritualer og symboler.

Charlotte Rørths bog består af ord. Alligevel pointerer hun det svære ved ordene og troen. Der kommer en patos, når troen skal beskrives, som hun ikke kan kende sig selv i. Tro er meget andet end ord, skriver hun. Det er også sanser, kærlighed, bevidsthed. Når ordene kommer til kort træder musik, sang, dans, kunst, stilhed og natur ind – blandt andet.

Jeg synes, bogen er et bevægende ’forsøg’ (særdeles velkvalificeret faktisk) på at beskrive tro med ord. Jeg er sikker på mange ’modvilligt troende’ kan genkende spørgsmålene i den. Der er stof til mange timers grublen.

Charlotte Rørth: “Gud, du er jo lige her – Sådan lever jeg med min tro”, Gyldendal, 190 sider, 25. februar 2019

Bogen er stillet til rådighed af Gyldendal.

P.S. Under læsningen tænkte jeg mange gange på min veninde Lone, som min egen bog handler om. Hun levede meget bevidst med sin tro og havde den kærlighed fra Gud, som Charlotte Rørth også taler om, tydelig som en grundtone i livet. Det er fascinerende at opleve denne dybe tro.