BOGANMELDELSE: Hvad vil det sige IKKE at få børn? Det spørgsmål stiller bogen ”Det sidste led – et liv uden børn” skrevet af Marianne Christensen og Dorte Roholte. At få børn er et livsvilkår, som vores natur helt naturligt tvinger os til at forholde os til. De fleste får dem, men nogle gør ikke, og de barnløse står både overfor egne og omgivelsernes spørgsmål: Hvorfor kommer de ikke?
”Det sidste led – et liv uden børn” er en fin, lille bog, der ikke gør meget væsen af sig. Den består af 13 interviews med meget forskellige perspektiver på, hvad det betyder ikke at få børn. Nogle af de interviewede har bevidst fravalgt børn. Andre har oplevet det som en stor sorg, at de ikke har kunnet få de børn, de gerne ville. Andre igen har oplevet det som ’det blev bare sådan’. Hver især fortæller de deres historier. De, der har fravalgt børn, argumenterer grundigt for deres valg. De, der er ufrivilligt barnløse, fortæller om sorgen, og hvordan de har bearbejdet den.
Mangfoldighed af vinkler på barnløshed
Denne mangfoldighed af vinkler på begrebet barnløshed er bogens styrke. Begrebet ’barnløshed’ diskuteres i flere interviews, for hvad betyder det at blive defineret ud fra en ’mangel’, et fravær af noget? Det er interessant at læse de meget forskellige menneskers vinkler på det IKKE at have børn. Samlet giver det et nuanceret billede – også af omgivelserne.
Ægteparret Marie og Peter Jylov fortæller om deres fravalg af børn og den modstand, de har mødt omkring det. ”Det er bare, fordi jeg ikke har lyst. Det er jo ikke en provokation, og jeg kan heller ikke forstå, at det kan opfattes sådan. Det er bare det, jeg mærker,” siger Marie. Parret prioriterer anderledes end de fleste, og det er en mulighed, de færreste vælger. Deres eksempel er rigtig godt for bogen.
Faglige perspektiver
Et interview med en ’ikke-bedstemor’ ser problemstillingen fra en vinkel, som også flere af de interviewede berører. Når man ikke får børn, stopper slægten jo ved en selv. Det er ofte en sorg for den barnløses forældre, at der ikke kommer børnebørn. Det interessante ved bogen er, at læseren gang på gang udfordres på, hvordan man selv er forbundet til slægtninge i sit eget liv. Med eller uden børn.
De personlige beretninger sættes i en kontekst gennem flere faglige interviews. I ”Det sidste led” giver to psykologer, en præst og en amerikansk forsker i ’Family Medicine’ faglige refleksioner over barnløshed. Psykologen Mai-Britt Guldin siger, at sorgen ved at være barnløs, hvis det var et stort ønske at få børn, altid vil være der: ”Selv hvis man er kommet overens med det livsvilkår, at man ikke får børn, så vil sorgen stadig indimellem titte frem og minde dig om, at der var noget, der betød meget for dig, men som blev anderledes, end du ønskede.”
Det sidste led – hvordan er det?
Bogens 156 sider er hurtigt læst. Interviewene er velredigerede, og det er interessant læsning, fordi de er så forskellige. Som læser kunne jeg ikke undgå at sætte udsagnene i relation til mit eget forhold til at være mor, da det at have børn er så stor en del af mit liv.
Forfatterne skriver i forordet, at de kommer fra hver deres position: Dorte Roholte har børn, Marianne Christensen har ikke børn (et af bogens interviews fortæller hendes historie om at være uønsket barnløs). Allerede i forordet skriver de også bogens konklusion: At måden at forholde sig til emnet på er lige så forskellig, som vi mennesker er.
Det er overladt til læserne at lave flere konklusioner, men jeg kunne godt tænke mig at vide lidt mere om forfatternes egne overvejelser i forhold til sammenhængen mellem bogens interviews. Især de professionelle input om sorgbearbejdelse og omverdenens reaktioner kunne det være interessant at få perspektiveret. Det må læseren selv gøre, og jeg vil bestemt anbefale, at du læser “Det sidste led – et liv uden børn” uanset, om du har børn eller ej. Der er meget godt stof at tænke videre over.
Marianne Christensen og Dorte Roholte: ”Det sidste led – et liv uden børn”, Forlaget Mellemgaard, 10. februar 2020, 156 sider
Bogen er stillet til rådighed af forfatterne/forlaget.
En yderst læseværdig bog. De meget åbenhjertige interviews giver stof til eftertanke og får handler rigtigt én til at reflektere over børn og livet. Jeg kan anbefale at læse nogen.
Tak for din kommentar, Sonja – jeg er helt enig 🙂