BOGANMELDELSE: Forfatteren Niels Lyngsø har haft en livsomvæltende oplevelse ved at deltage i et silent retreat i Sverige. Det har han skrevet ’Ti dages stilhed – Et essay om meditation og bevidsthed’ om. Jeg var på en gang fascineret og uforstående, da jeg læste den.

Hvor tit er der helt stille i dit hoved? Hvor nærværende er du egentlig i dit samvær med andre? Kører der konstant en indre strøm af tanker, som du ind imellem gerne vil slukke for? Så er du ikke alene. Meditation og mindfulness er nogen af de populære veje, som flere og flere forsøger sig med for at holde tankerne i snor og få ro ind i det travle liv. Jeg er en af dem, så jeg kastede mig interesseret over den nye bog om den her ekstremmeditation.

Niels Lyngsø tager til Sverige på ti dages silent retreat med ti timers daglig meditation for at finde fred og fokus. Et helt liv med socialangst, selvbebrejdelser og usikkerhed samt et fastkørt romanprojekt skal behandles med meditation, beslutter han. Han har mediteret hjemme, men nu vil han prøve ’den store pakke’.

The Ironman of Meditation

Efter hjemkomsten opdager Niels Lyngsø, at det retreat, han har deltaget i – Goenkas ti dages kursus i vipassana – kaldes ’the ironman of meditation’. Og det har han som en anden utrænet midaldrende mand kastet sig ud i! Ikke underligt, at det er svært.

I bogen gennemgår han efter hukommelsen sine ti dages retreat dag for dag. Hvordan kroppen smerter af at sidde stille de mange timer, og hvordan sindet efterhånden udvider sig. Tankerne om succes og fiasko. Overvejelserne om, hvorfor han er overhovedet er der. I starten er det svært at isolere sig fra alle. Deltagerne må ikke kontakte hinanden, men skal konstant have deres opmærksomhed vendt indad.

Niels Lyngsø forestiller sig, at værelseskammeraten er sur på ham. Han smuglytter efter svarene, som andre får om at indrette sig for at udholde smerten, men stiller ikke selv spørgsmål. Føler sig skiftevis forkert og ’rigtig’. Efter de ti dage finder han velsignet samhørighed med de fremmede mænd, der har været gennem det samme som ham.

Ekstrem anstrengelse og ekstrem stilhed

Det er fascinerende at læse om den udvikling, forfatteren er igennem. Beskrivelsen er krydret med informationer om den nyeste forskning om bevidsthed og meditation, så læseren får baggrunden med. Jeg kunne ikke lade være med at måbe over den ekstreme anstrengelse, det er at være statisk og stille så længe. Og at nogen gør det!

Bliver man så et bedre menneske og får et bedre liv af at aflevere alle kommunikationsværktøjer (som i ALLE! Også papir og skriveredskaber), meditere dagen lang ti dage i træk og kun få et minimum af søvn og mad? Ja, ifølge forfatteren. Som læser sidder jeg tilbage med en følelse af at det ikke er en oplevelse for alle. I hvert fald ikke for mig, selvom jeg har mediteret jævnligt i flere år.

Da retreatet er slut, bliver deltagerne rådet til at fortsætte deres meditationspraksis derhjemme. De skal meditere én time hver morgen og én time hver aften for at fastholde det udviklingsstadie, de er nået til. For at udvikle sig videre anbefales det, at de tager nye retreats.

Her må jeg inderømme, at min jyske jordbundethed melder sig på banen. To timers daglig meditation er lang tids indadvendt stræben for at være den bedste version af sig selv. Tid, hvor man trækker sig ind i sig selv og bort fra verden. Det hænger ikke sammen for mig – men det er interessant at læse en rapport fra én, der har fundet ny indsigt ad stilhedens vej.

Niels Lyngsø: ”Ti dages stilhed – Et essay om bevidsthed og meditation”, Gyldendal, 192 sider, januar 2019

Bogen er stillet til rådighed af Gyldendal

En anden og mere praktisk tilgang til mindfulness findes i bogen “The Mind of the Leader”, som jeg tidligere har anmeldt. Læs om den her.