Jeg er kommet på forkant. På forkant med udkanten. Som faktisk nærmest ikke findes. I hvert fald ifølge en stor undersøgelse, som kommunikationsbureauet med det umulige navn Dentsu Aegis Network har lavet. Det handler om forbrug, medier og markedsføring til 1,4 mio danskere.
Er bevægelserne, der sker i befolkningerne omkring os, som har ført til Brexit, valget af Trump og senest det tyske valg, noget som afspejler sig hos os? Sker der også en bevægelse her i Danmark, hvor ’den rådne banan’ bliver til trendy Thy? Det satte de sig for at undersøge.
Dentsu Aegis præsenterer resultaterne ved en konference i Aarhus tirsdag den 26. september. 450 interesserede er mødt op for at opleve den ganske gratis fremlæggelse. Jeg benytter lejligheden til at blive lidt klogere og til at netværke blandt de sortklædte. Det bliver hurtigt afsløret, at udkanten i virkeligheden er forkanten, og nu handler det om at identificere ‘forkantsdanskerne’.
På kanten
Det sjove ved begrebet om ’forkantsdanskere’ er, at meget få opfatter deres eget område som en udkant. Det bliver også tydeligt, da en oplægsholder fra scenen beder dem, der bor i en ’udkant’ rejse sig. Kun omkring en snes rejser sig. Ifølge statistikken er der dog 1,4 mio. danskere, der bor i yderområder, på landet eller i ’forkanten’. Hovedpointen er, at de ikke bør overses som forbrugergruppe. Tværtimod.
De har et større rådighedsbeløb end gennemsnitsdanskeren, og de er villige til at køre efter tingene. Faktisk bruger de flere penge end gennemsnitsdanskeren på varegrupperne værktøj, elektronik og børnetøj.
Fem værdier
Og hvordan skal der så tales til forkantsdanskeren? I følge undersøgelsen med respekt for fem værdier:
- Natur & ro – det er simpelthen grundlæggende for det gode liv her
- Lokalpatriotisme – identificér ildsjælene og brug dem
- Nærhed – man bekymrer sig for hinanden
- Tillid & tryghed – her står dørene åbne
- Tid – som i ’Vi har tid nok’.
Feel good med Hammerslag
Efter at vi har fået de fem værdier præsenteret, holder Christian Degn – ham den høje fra Hammerslag, som han selv præsenterer sig – et feel good oplæg krydret med hans egne flotte billeder fra det ganske land om at have et ben i hver lejr: født på heden, bosat på Nørrebro (dét i København selvsagt).
Hans pointe er, at ord er vigtige. At medier skal være ekstremt opmærksomme på ikke at grave grøfter med udtryk, der opdeler os i ’udkantsdanskere’ og ’storbydanskere’: ’dem’ og ’os’, ’der’ og ’her’. Og så er det ’de store, der har ansvaret’.
Bliv relevant med jordnær humor
Efter frokost går den gæve Anne Motor (’det blev jeg kaldt ude på landet pga. min far, som kunne reparere enhver motor bare ved at lytte til den’) på scenen og fortæller om en vinklingstrekant bestående af begreberne lokal nærhed, ro og humor. Med disse tre som underliggende værdier, skal man nå målgruppen for at være relevant. I kontrast til stress, bekymring og globalisering.
Fordomme om medier i forkantsdanmark
Sidste punkt på dagen handler om medievalg, og her bliver to fordomme præsenteret. Én bliver afkræftet og én bekræftet. Den første er om moderne teknologi, som forkantsdanskerne har helt styr på. De bruger både mere tid og flere penge på teknologi og er godt med på alt i online-universet. Det kan godt være, de ikke selv siger det, fordi de er beskedne, men data viser, at de surfer og skaber indhold i stor stil.
Anden fordom handler om ugeaviserne, og de ér populære. Det lokale betyder meget, også mediemæssigt. En medieplan bør altså indeholde de lokale medier – og konkurrencer på Facebook.
På forkant med udkanten
Da vi forlader Savværket i Højbjerg, får vi udleveret en bog med alle resultaterne. Det har været et fornemt arrangement, og jeg kan kun anbefale at holde øje med andre arrangementer fra Dentsu Aegis. Den konkrete undersøgelse står der mere om her, og der er også kontaktoplysninger.
Tidligere delt på LinkedIn 28. september 2017
