BOGANMELDELSE: Karen Blixen skriver finurlige historier, der lyder som eventyr og slår slag med halen, så man aldrig helt kan regne dem ud. ”Om ægteskab” giver stof til eftertanke om samliv mellem mennesker.

Egentlig er det vel en pointe i sig selv, at jeg sidder og har svært ved at finde ud af, hvad jeg skal skrive om den lille bog ”Om ægteskab” af Karen Blixen. Ligesom der er mange lag i de to noveller om ægteskab, er der mange lag i samlivet mellem to mennesker, der elsker hinanden. Netop som man tror, man har regnet ud, hvordan samlivet skal være, så sker der noget nyt, man må forholde sig til. Det er fast arbejde at få et ægteskab til at fungere.

Om ægteskab og skjulte motiver

Gyldendal har udvalgt novellerne ”Ringen” fra ”Skæbne-anekdoter” og ”En historie om en perle” fra ”Vintereventyr” til den lille bog ”Om ægteskab” i Kolibri-serien. Begge handler om nygifte par, der skal lære hinanden at kende i deres ægteskabs første tid. Fortællingerne har begge kvindens perspektiv. Det er selvstændige kvinder, som skal finde sig til rette i deres nye rolle. De tillægger deres ægtefæller motiver, som de måske ikke har, og som kvinderne i hvert fald ikke kender. Mon ikke det er en universel menneskelig svaghed, som udfordrer mange parforhold?

Svigt og intentioner

Lise er i starten af novellen ”Ringen” ovenud lykkelig ”[…] fordi hun fra nu af aldrig kunne tænkes at have nogen hemmelighed for sin mand.” Da novellen slutter fortæller hun sin unge ægtemand den første store løgn i deres forhold. Hun er ikke holdt op med at elske ham. Noget kom bare på tværs. Noget hverken hun eller læseren egentlig ved, hvad er. En farlig mand som forsvinder lige så pludseligt, som han dukkede op. Man kan have de bedste intentioner og alligevel svigte den, man elsker.

Uforenelige arter

Jensine i ”En historie om en perle” får en perlekæde af sin unge gom, et arvestykke fra hans bedstemor. Han er af gammel, nobel slægt; hun er en veluddannet datter af en dygtig købmand. Navn og penge i lykkelig forening. ”Men Alexander lignede ikke heltene i hendes romaner.” Han er sorg- og frygtløs. På deres bryllupsrejse til Norge beslutter hun at lære ham frygt at kende, tilsyneladende uden held. Hun overvejer, om de to elskende i virkeligheden er uforenelige arter. Kan en dybhavsfisk, som kun føler sig hjemme under tungt tryk og en springende laks i fossen leve sammen? Vi får ikke noget svar.

Tidens tand på parforholdets fortællinger

Der er sket meget siden, Karen Blixen skrev sine historier. Kønsrollerne har ændret sig fundamentalt. Selvom historierne indeholder universelle problemstillinger omkring kærlighed og forholdet mellem to mennesker, er noget også svært at oversætte til råd om ægteskab generelt, hvis det er sådan, man skal læse bogen. Mænd skal ikke længere forsørge kvinder. Det ændrer grundlæggende præmissen for ægteskabet.

I begge historier er ægteskaberne indgået i kærlighed. Selvom det langt fra var en selvfølge på den tid, Karen Blixen skrev og slet ikke i den tid, hun har henlagt historierne til, er det en pointe, at de unge elsker hinanden og vil ægteskabet – ikke bare den praktiske nødvendighed. Som sådan bliver overvejelserne almengyldige. Sproget er smukt og historierne udfordrende. De indbyder til at blive læst flere gange, og formatet gør det let. God læselyst!

Karen Blixen: ”Om ægteskab”, Gyldendal, 64 sider, november 2018

Bogen er stillet til rådighed af forlaget.