BOGANMELDELSE: I Kolibri-serien er jeg nået til ”Om penge” af Tove Ditlevsen. Teksterne er bundet til København i 1930erne, men kan alligevel give stof til eftertanke i nutiden.

Som jeg har skrevet tidligere, er jeg ikke den store digtentusiast, og måske af den grund har jeg ikke læst ret meget Tove Ditlevsen i forvejen. Den lille bog er en fin introduktion, som giver lyst til at læse mere af forfatteren. Sjovt nok er der ingen digte med i udvalget.

”Om penge” indeholder to tekststykker fra to forskellige erindringsbøger samt novellen ”Æggesnaps”, som jeg husker tydeligt fra et par dansktimer, da jeg gik i 9. klasse. Det er en rørende novelle om et skrøbeligt forhold mellem mor og datter, der lever under barske levevilkår. Pigen er ”mager som en syg hund af at sørge for sig selv dagen lang.” Moderen kender ikke ikke kærlige ord og har ”En fabrikspiges hastigt kyssede og glemte mund.” Alligevel finder de hinanden over en æggesnaps.

Om penge – eller om fattigdom

”Om penge” kunne ligeså godt – eller måske rettere – hedde ”Om fattigdom”. Vi får gennem teksterne en fornemmelse af, hvor meget det betyder om, man har penge nok. Hvordan Toves familie ”har penge i banken” og dermed hæver sig over de andre stakler, som risikerer at blive sat på gaden. Hun beskriver den armod, der fulgte med arbejdsløshed i 1930ernes København i brokvarterne.

Hun skriver om hvor nedværdigende, det er at modtage fattighjælp, og hvordan det påvirker barndommen og ungdommen, når der ikke er penge nok. Tove Ditlevsen kan fx ikke komme på gymnasiet, for det er der ikke råd til. Hun skal i stedet ud og tjene som ung pige i huset hos en velstillet, enlig mor. Tove Ditlevsens bror får en håndværkeruddannelse og kan ikke komme hurtigt nok hjemmefra. Stemningen i hjemmet er klaustrofobisk.

Forhutlede børn

Teksterne er fra en anden tid. Det gør dem interessante som historiske vidensbyrd om, hvordan livet var for arbejderklassen i storbyen under mellemkrigstidens krise. Men som nutidigt input omkring begrebet ’penge’, synes jeg ikke, teksterne fungerer så godt, som de øvrige Kolibri-bøger jeg har læst. Der er langt fra 1930ernes arbejderbørn, der bogstavelig talt gik for lud og koldt vand, til vore dages overflod og et rimeligt socialt sikkerhedsnet for de svageste.

Når Tove Ditlevsen skriver, at der var et før og et efter, hendes far mistede sit job, ”[…] før den uoverkommelige ulykke ramte os, angsten for udkommet borede sig ind i mit hjerte som trøsken i et træ […] ” ser hun det senere i sin søns øjne som generationers frygt for at mangle noget.

Spejlet til nutiden

Mine bedsteforældre var af omtrent samme årgang som Tove Ditlevsen. Jeg husker, hvordan især min farmor havde en indgroet sparsommelighed, der fik hende til at gemme og genbruge (næsten) alt. Den påpasselighed findes ikke længere, og mine egne børn kender ikke den generations trængsler.

I dag er det ikke mad eller husly, der kan mangle, men desperationen over ikke at kunne få pengene til at række, er stadig den samme, når der ikke er råd til at give børnene det, man gerne vil. På det punkt er tilgangen i Kolibri-bogen ”Om penge” stadig relevant.

Tove Ditlevsen: ”Om penge”, Gyldendal, 64 sider, november 2018

Bogen er stillet til rådighed af forlaget.