Studietur til København med nye vinkler – Fra Louisiana til Læringsfestival

En fejlbookning og et par heldige sammentræf betød, at jeg tog en slags studietur til et forårskoldt København først i marts. Egentlig skulle jeg kun besøge Danmarks Læringsfestival, men i tilgift fik jeg skønne oplevelser på Glyptoteket og Louisiana sammen med min voksne søn. Og en tur rundt i København nysgerrig på at finde nye vinkler på (min) verden.

Længe har de mest besøgte sider på min hjemmeside været dem, der handler om kortprosa. Spørgsmålet er, om det kan bruges til mere end bare at ligge der. Jeg ved, teksterne bliver brugt til undervisning. Jeg ved også, at brugen stiger, og nu vil jeg undersøge, om jeg kan udvikle mine erfaringer og mine tekster til en eller anden form for undervisningsmateriale.

Danmarks Læringsfestival

Da den samlede branche for uddannelse og undervisningsmaterialer var samlet i Bella Center til Danmarks Læringsfestival den 4. og 5. marts 2020 var det oplagt at lave research på den store udstilling. Jeg har et helt særligt forhold til konferencen, fordi jeg i sin tid var med til at grundlægge forløberen Uddannelsesforum og indtil for 6 år siden selv arbejdede med Læringsfestivalen. Men det er vand i åen, og meget har ændret sig.

Dog ikke min forestilling om ugedagene for konferencens afholdelse. Jeg var så overbevist om, at Læringsfestivalens første dag ville være en tirsdag, at jeg bestilte Orange billetter frem og tilbage tirsdag den 3. marts. Orange billetter kan ikke ændres, så jeg kunne kun begrænse skaden ved at købe en ny returbillet til den 4. og finde på noget andet at lave i København den 3. marts.

Det er så heldigt, at jeg har en 23-årig søn i København. Frederik arbejder, mens han venter på at starte på universitetet til september. Da jeg opdagede datomiseren, var han heldigvis klar til at hjælpe. Jeg kunne sove hos ham, og tænk, han havde tid og lyst til at bruge tirsdag sammen med mor.

Afgang 5.44 fra Horsens

Jeg ankommer tidligt (catchet ved Orange billetter er jo, at de er udenfor ’myldretiden’) til et koldt og gråt København. I bagagen har jeg mit gode Canon-kamera, og jeg har besluttet at bruge dagens første timer på at se København fra nye vinkler gennem mit objektiv.

På Rådhuspladsen går der et par minutter, før det går op for mig, at den opleves anderledes, fordi der ikke længere er byggerod efter Metroen. Jeg går gennem Strøget, mens vognmændene tømmer varebiler, og de fleste butikker ligger hen i halvmørke. En gruppe unge kinesiske kvinder med mundbind tager selfies ved Helligåndskirken, mens det ser ud, som om de diskuterer, hvor de skal hen.

Amagertorv er næsten mennesketomt. Jeg fryser og vil gerne finde på noget at tage mig til, indtil jeg skal mødes med Frederik. I håb om at Rundetårn åbner tidligere end kl. 10 går jeg op ad Købmagergade med de eksklusive butikker. Jeg står og måber lidt ved Jimmy Choo skoforretningen, hvor skoene er så eksklusive, at de ikke har prismærker. Jeg undrer mig også over, at Illum kan få 11 kroner for en almindelig bolle.

Kl. 9.40 rejser jeg mig og lader Google Maps vise mig den hurtigste vej til Glyptoteket. Vi er blevet lokket til af tirsdagens gratis adgang til udstillingerne. Jeg har faktisk aldrig været der, selvom jeg er gået forbi mange gange i forbindelse med mit tidligere arbejde. Endelig skal jeg se indenfor, og jeg smiler til en gruppe børnehavebørn på vej ind i den smukke gamle bygning.

Glyptoteket overrasker

Indenfor løfter de mange stemmer sig op i en lys summen. Her er lunt og rart. Jeg er kommet ind uden forventninger og bliver helt overvældet over den smukke vinterhave, jeg først kommer igennem. Selvfølgelig tager jeg billeder af ’Vandmoderen’ (kvinden med de ti spædbørn kravlende rundt på sig) ligesom alle de andre.

Jeg starter min rundtur i den dansk/franske samling. Glyptoteket er en stor samling af skulpturer grundlagt af brygger Carl Jacobsen. Skulpturerne i de første rum er alle hugget i marmor. Jeg bliver overvældet af, hvor levende og menneskelige, billedhuggerne har kunnet gøre de hvide stenblokke. Skulpturerne af moderen med det døde barn, kvinden med to børn på skødet og den nærmest skræmmende ”Døden og den unge pige” berører mig meget mere, end jeg havde forestillet mig. Jeg er glad for, jeg går her alene og har god tid til at se på det hele.

Jeg går rundt en god times tid sammen med alle de andre mennesker på museet. Måske er det, fordi det er gratis i dag, at der er så fuldt af liv. Børn fra både børnehaver og skoler går rundt i grupper og snakker. Nogle tegner, nogle lytter. Fire unge kvinder sidder i et rum med flot ovenlys og tegner skitser af skulpturerne. Fra mig skal der lyde en stor anbefaling af at gå i Glyptoteket, hvis du ikke allerede kender det. Simpelthen en fantastisk bygning at gå rundt i og så fuld af de flotteste skulpturer. Nogle af dem med tusinder af års historie.

Familietid

Frederik dukker op kl. 11.30, og vi går en lille runde sammen blandt ’de franske mesterværker’, hvor jeg endnu ikke været. Vi skal på Louisiana, men for ikke at slæbe rundt på min bagage, tager vi hjem til ham på Frederiksberg og stiller mine ting og spiser frokost.

Louisiana byder på udstillingen ’Hot Pink Turqouise’ af Ann Veronice Janssens. Den leger med sanserne og vi udsættes for optisk bedrag på forskellige måder. Det er en spændende udstilling, hvor man selv skal være aktiv. Vi morer os herligt over lys- og spejleffekter. Senere er vi fælles i forargelsen over kapitalismens forvrængede billeder af skønhed og rigdom i fotokunstneren Lauren Greenfields udstilling ’Generation Wealth’. Der er mange interessante tekster og en film, der fanger vores opmærksomhed, så vi er længe i den udstilling.

Vi holder en lang pause i caféen og taler om kunst, politik og livet i familien. Det er fantastisk at have voksne børn, som har deres eget take på, hvordan familien hænger sammen. Det er forunderligt at tale med et reflekteret menneske, som man selv har været med til at forme og som har fundet sin egen vej videre ud i livet. Og dejligt stadig at kunne betragte det liv tæt på og dog fra sidelinjen.

Da vi går tilbage til stationen fra Louisiana er det blevet mørkt og endnu koldere. Vi er sultne og vil have running sushi til aftensmad. Vi har tidligere været på Dragon City på Nørrebro flere gange, så der tager vi hen. Det er billigt og lækkert. Vi når også at blive meget mætte, fordi vi skal smage de mange lækre sushi-retter.

Danmarks Læringsfestival – fra arrangør til besøgende

Onsdag åbner Danmarks Læringsfestival som egentlig var mit mål for rejsen. Med metroen fra Forum til Bella Center er det nemt at finde derud. Jeg har en smule sommerfugle i maven, for det er lidt underligt at være gæst til en fest man engang var medarrangør af og nu er en perifer iagttager af. Det er seks år siden jeg forlod jobbet i Undervisningsministeriet, fordi min jobsituation var blevet omorganiseret til ukendelighed. Jobbet, jeg skiftede til, var også i uddannelsessektoren, og jeg deltog i Læringsfestivalen som udstiller. Det er to et halvt år siden, jeg stoppede der. Igen pga. organisatoriske udfordringer – og en afledt stress-sygemelding.

Men jeg føler mig ovenpå, og jeg har et nyt mål med at være på Læringsfestivalen i år. Jeg er forfatter og har lavet noget som bliver brugt. Jeg skal undersøge, om det kan bredes mere ud. Den første stand, jeg bruger tid ved, er CopyDans. De gør mig  opmærksom på, at jeg skal sørge for, at mine tekster har tydelig kildeangivelse, så jeg kan få del i midlerne, hvis mit materiale bliver kopieret. Vigtig viden, som jeg hurtigst muligt skal implementere.

Kreativ skrivning i undervisningen

Så tjekker jeg de små forlag med læse-let bøger ud. Mest for at undersøge markedet for materialer til unge og voksne, der ikke er stærke læsere. Jeg får også en snak med flere af de små forlag. Hvis jeg skriver nogle korte, letlæste tekster (dog længere end mine 100 ordsfortællinger), skal jeg komme igen.

CopyDan – eller Tekst & Node, som de også kalder sig – er arrangør for et af de mange gratis foredrag, man har adgang til som udstillingsgæst. Det handler om kreativ skrivning og holdes af forfatter Charlotte Weitze, og det går jeg ind og høre. Jeg går derfra med masser af inspiration i forhold til skrivning og undervisning. Hvem ved – måske er det en fremtidig levevej for mig. Man må være kreativ og tænke nyt hele tiden. Især når erhvervsvejen har været så kringlet som min.

På egen banehalvdel

I løbet af de timer jeg har gået rundt, har jeg kun mødt få tidligere kolleger og samarbejdspartnere. Et par gange får jeg fornemmelsen af at blive overset med vilje. Det strejfer mig, om nogle føler det ubehageligt at tale med hende, der vist stadig ikke er i arbejde. Som en forlegenhed, ligesom når det er svært at tale med nogen, der har mistet en pårørende. Men det kan også være noget, jeg bilder mig ind. Jeg siger til mig selv, at jeg skal holde bolden på egen banehalvdel. Jeg kan ikke vide, hvad der foregår i andres hoveder. Jeg har kun ansvar for, hvad jeg selv gør med mit (arbejds)liv. Nu er jeg et andet og mere usikkert sted end jeg tidligere har været. Det gør mig sårbar, men der er også frihed og styrke i situationen.

Efter et par timers research når jeg frem til, at Dansklærerforeningens Forlag og Alinea er dem, der er relevante for mig (ok, jeg kom jo ikke og var helt blank). Efter at have cirklet omkring deres stande får jeg også nogle gode snakke med et par redaktører. Og jeg ved nu, hvem der først får det forslag, jeg skal hjem og skrive.

Gamle kolleger

På vej ud af døren møder jeg et par tidligere kolleger, som jeg får gode snakke med.Én roser mig for det, jeg skriver og beklager, at der ikke lægges mere vægt på god formidling af det arbejde, der bliver lavet. ”Det, du skriver, er bare hævet til et andet niveau,” siger han, og jeg forlader Bella Centeret med min faglige stolthed løftet.

I Metroen møder jeg endnu en tidligere kollega. Vi deler minder og opdaterer hinanden på, hvordan det går. Han tager ovenikøbet nogle ekstra stationer med for, at vi kan nå det hele. Vi har delt meget i arbejdslivet.

Min dag i København slutter hos en veninde, som jeg oprindelig mødte gennem netop Uddannelsesforum. Dengang arbejdede hun på et forlag og bidrog med faglige input til konferenceprogrammet. Nu er det andre ting, vi snakker om. Tiden flyver afsted, og kl. 21 finder jeg min plads i toget mod Jylland.

Glad efter et par gode dage er jeg tilbage i Horsens lige før midnat. Klar til arbejde videre med kortprosaen og alt det andet, der kan beskues fra mange, nye vinkler.