Søren ser en virus. Mette ser også en virus. Virussen er farlig.
Bliv hjemme, siger Mette. Stå sammen hver for sig, siger Søren.
Folk bliver hjemme. Folk synger. Det bliver sommer. Virus går næsten væk. Folk er glade.
Men virus kommer igen. Flere bliver syge.
Bliv hjemme, siger Mette igen. Stå sammen, siger Søren.
Tiden går. Virus går ikke væk.
Det bliver vinter. Folk bliver kede af det. Folk bliver sure på Søren og Mette. Mest Mette.
Så kommer vaccinen. Børnene kommer i skole igen.
Søren og Mette og børnene glemmer aldrig tiden med virussen.
© Birgit Juel Martinsen
#100ord
FEBRUARY FICTION – FORTÆL EN HISTORIE PÅ 100 ORD
Alle kan fortælle en historie. Det er idéen bag February fiction, som er udviklet af forfatteren Asbjørn Rune Bourgeat. Initiativet startede i 2016.
Jeg kastede mig ud i legen første gang i 2018 og blev bidt af det. Det gælder om at finde på en historie med en enkel kerne og fortælle den klart og enkelt.
Der er fem regler:
- Historien må højst være på 100 ord
- Du skal tilstræbe, at den har en begyndelse, en midte og en slutning.
- Historien skal deles med nogen – digitalt eller analogt
- Brug hashtagget #februaryfiction, når du deler digitalt
- Gør det hver dag, hver anden dag eller hver uge, men gør det hele februar
Teksten er tidligere delt på Instagram, hvor den så sådan ud:
Haha, fedt. Gæt hvad min mand hedder… 😉 Min svigerfar, som var lærer, holdt bryllupstale for os i denne stil. Talen var selvfølgelig lagt ind i en Søren og Mette bog, så han stod og læste op af den.
Jeg er lidt imponeret over at du får sneget både handling og spændingskurve ind i dette format (altså i Søren og Mette formatet, ikke det med de 100 ord). Min svoger som er forfatter fortæller at han havde ekstremt svært ved at lære at læse, fordi de her Søren og Mette bøger kun bød på ord, ingen handling. Derfor skriver han i dag selv bøger med lavt lixtal og masser af spænding og handling, for at gøre det fedt for nye læsere at knække koden.
Tak for din kommentar, Mette 😀 Uh, den bryllupstale lyder jo genial netop til jer!
Det er sjovt at skrive i forskellige stilarter, synes jeg, og den korte her er bestemt ikke det nemmeste. Respekt til din svoger, der skriver for at få nye læsere hooked 🙂