BOGANMELDELSE: Vi kender alle situationen fra flyveturen: Red dig selv først og tag iltmasken på, før du prøver at hjælpe andre. Det samme gælder for pårørende til kronisk syge. Hvis de pårørende slider sig selv op, ender de med ikke at være til nogen hjælp for den sygdomsramte. Alligevel kan det være svært at huske. Svært at sige: ”Jeg er også vigtig”. Og reelt prioritere sig selv, når ens nærmeste har så meget brug for hjælp.
Diana Lund Andersen har skrevet bogen ”Jeg er også vigtig” med fokus på de pårørende. Hun trækker på sine personlige erfaringer med at leve sammen med sin scleroseramte partner. Desuden har hun mistet sin far efter et kræftforløb. Det giver bogen en autenticitet, som er vigtig. Læseren mærker, at forfatteren kender til det fysiske og psykiske pres, det er at være pårørende.
Hun viser også stor forståelse for, at det kan være svært at prioritere sig selv i den situation. At være pårørende kan sammenlignes med at holde en halv liters flaske ud i strakt arm, skriver hun: ”Til at starte med er det ok, men det bliver en større og større belastning, flasken kommer til at virke tungere og tungere, fordi du bliver træt i armen. Som pårørende er det ofte også det samlede pres over længere tid, som er hårdt.”
Bekymringstid og oaser
De mange modsatrettede følelser og sorgen over, at livet bliver anderledes, end man havde håbet, berører hun også med input fra fagprofessionelle fra patientforeninger mv. Blandt forslagene er fx, hvordan man skaber gode minder til fremtiden, og hvordan man indskrænker sin bekymringstid. Selvom mange af ens bekymringer faktisk bliver til noget, er der ingen grund til at have dem mere end en gang, skriver Diana Lund Andersen.
”Jeg er også vigtig” sætter ord på oplevelsen som pårørende og giver konkrete forslag til, hvordan de pårørende passer på sig selv. Bogen er delt i to dele. Den første – og største – del indeholder massevis af tips, råd og øvelser til støtte for pårørende, men også til netværket omkring den sygdomsramte familie.
Anden del består af personlige historier om at være pårørende. Beretningerne er delt op efter relationer. Der er nemlig stor forskel på, hvordan det er at være forældre eller søskende til et sygt barn, barn af en syg forældre eller partner til en kronisk syg. Alle interviews afsluttes med et råd fra den interviewede.
Råd til netværket
Bogen har en udførlig indholdsfortegnelse, der gør det nemt at bruge den som opslagsværk. Det kan være nyttigt, når man vil finde tilbage til nogle af de konkrete værktøjer og idéer. Der er fx afsnit om praktiske ting; hvordan man får struktur på hverdagen og massevis af forslag til de små oaser, der skal give energi. ”Jeg er også vigtig” er i et lille, praktisk format, der nemt kan puttes i en taske på farten.
Et afsnit er skrevet til netværket omkring den syge og de pårørende. Et af rådene her lyder: ”STOP MED AT SIGE: Du må bare sige til hvis der er noget jeg kan hjælpe med.” Det er alt for ukonkret til, at det kan bruges. I stedet kan man som netværk fortælle præcist, hvad man gerne vil hjælpe med. Fx at komme med et måltid mad (uden at blive og spise), gøre rent, købe ind eller invitere de(n) pårørende i biografen.
Forfatteren foreslår, at de pårørende opretter en Facebook-gruppe, hvor ønsker og behov kan postes. På den måde er det nemt for folk at vide, hvad der er behov for.
Litteraturliste og hjemmeside
I ”Jeg er også vigtig” har Diana Lund Andersen samlet en lang litteraturliste med henvisninger til emner, hun berører i bogen. Listen plus nogle af øvelserne fra bogen findes også på den tilknyttede hjemmeside: www.jegerogsaavigtig.dk.
Jeg er ikke selv pårørende til nogen med svær, kronisk sygdom her og nu. Men når man har levet længe nok, oplever vi alle at være pårørende til familiemedlemmer, der bliver alvorligt syge og dør. Det har jeg naturligvis også oplevet som 50-årig. Mange af os oplever også at have nogle i netværket, der får kronisk sygdom ind på livet. ”Jeg er også vigtig” giver et indblik i situationen, som vi alle kan have stor gavn af at få.
“Jeg er også vigtig” – bogen, de pårørende manglede
Min oplevelse er, at ”Jeg er også vigtig” er skrevet med hjertet på en følelse af, at denne bog mangler. Den emsige kan godt finde nogle korrekturfejl hist og pist. Det overskygger dog ikke, at det er en nemt overskuelig bog fuld af vigtig information og rørende indsigter i den pårørendes behov.
Jeg tror, alle pårørende vil kunne finde sig selv i den på en eller anden måde og kunne finde nyttige råd. Jeg anbefaler den også til netværket omkring de pårørende. Bogen giver god forståelse for de mange aspekter, der er i livet med kronisk sygdom i familien og giver gode, konkrete råd, der er lige til at tage til sig.
Diana Lund Andersen: ”Jeg er også vigtig – Husk dig selv som pårørende”, Forlag You Matter, 11. oktober 2019, 224 sider
Bogen er stillet til rådighed af forfatteren.
P.S. En af mine egne erfaringer som pårørende har jeg skrevet om i artiklen ”Et døgn med døden”, om dengang min far overlevede et hjertestop.
0 kommentarer