Hvad får en familie til at knokle i årevis med en ambition om at få folk til at interessere sig for usædvanlige, økologiske grøntsager? Hvordan bliver en hobby – måske – til en levevej? Tag med til Egegård udenfor Egtved og mød ’tosserne fra landet’, som de selv kalder sig med glimt i øjnene.

Drivhuset lyser op i skumringen. Det store egetræ, der har givet gården sit navn, tegner en kroget silhuet mod himlen. Mens den sidste kunde i gårdbutikken aftaler, hvordan hun fremover skal have sine grøntsager leveret hjemme, går jeg rundt mellem efterårets visnende afgrøder. Der er stadig overraskende meget, når man ser ordentligt efter. Grønkål i mange farver, spidskål, jordskokker, persille og andre hårdføre grøntsager står sprøde mellem ukrudtet her i november.

Jeg er på besøg hos Anita og Peter Engsøe på Egegård ved Egtved. Hos et par ildsjæle, som brænder for økologiske grøntsager. Så usædvanlige som muligt. Det startede med blå kartofler og en opdagelse af, hvor meget spændende man kan få ud af jorden, hvis man gør sig umage for at finde frøene og selv dyrke grøntsagerne.

Hvorfor skal vi spise kedelige grøntsager?

– Vi fandt ud af, hvor meget man kan få, og hvor lidt der findes i butikkerne. Hvorfor skal vi leve med kedelige grøntsager, der ikke smager af ret meget, når man kan få så meget andet? spørger Anita med oprør i stemmen.

– Lilla og hvide gulerødder har fx meget mere smag end de almindelige orange, uddyber hun med et smil.

Det, der virkelig var en øjenåbner, var et foredrag på Aarhus Universitet om gamle grøntsagssorter og de gavnlige sundhedseffekter ved at spise ’gammeldags’ grøntsager. Det var en ny verden af viden, der åbnede sig. Den tid, der ikke bruges ude i marken og drivhuset, bliver derfor brugt ved computeren. Især Anita nørder med sorter og økologisk dyrkning bl.a. i netværksgrupper.

Spændende at se hvor meget man kan

De ser ikke sig selv som bonderøvens (Frank Erichsens) disciple, selvom de selvfølgelig ser hans programmer.

– Det er ikke, fordi tingene SKAL være gammeldags. Det er bare spændende at se, hvor meget man kan selv, siger Peter, mens datteren Maia stolt står klar til at pakke grøntsager.

Der var ikke nogen forkromet plan bag købet af Egegård, forsikrer Anita og Peter, mens de grinende ser på hinanden. De rykkede ind i det nedlagte landbrug i januar 2011. Først og fremmest skulle der være plads til Anitas to heste. Og familien med tre små døtre skulle ud af lejligheden i Vejle og have frisk luft og god plads.

Køkkenhave i gold jord

Grøntsagseventyret begyndte med et interimistisk drivhus bag hønsegården og den første køkkenhave. Den viste sig at ligge på gold jord, men interessen for spændende frø var vakt. Mens hønsene overtog køkkenhaven, ryddede Peter og Anita et nyt stykke jord og begyndte forfra året efter. Ved siden af to fuldtidsjobs som butikschefer i forskellige dagligvarekæder kastede de energien i udendørslivet med dyrkning af jorden og en smule dyrehold.

– I 2015 byggede vi et stort drivhus og så kom der for alvor gang i det, fortæller Peter.

– Vi begyndte at dyrke chilier, farvede gulerødder og blå kartofler.

– Så begyndte folk på arbejde at spørge, om de kunne købe noget, og så kom ideen med at lave gårdbutik, supplerer Anita.

Siden voksede produktionen og en fast aftale med projektet Madsamling Vejle fik ambitionerne til at stige. Med Madsamling fik Egegård en distributionsaftale, som betød, at flere forbrugere fik øjnene op for de spændende afgrøder, og salgsleddet blev langt mere effektivt.

Lokale producenter samarbejder

Desværre lukkede Madsamling i Danmark i oktober 2018. I stedet er der opstået lokale initiativer som afløsning for Madsamling. Sammen med andre lokale producenter tilbyder Egegård nu Lokalkassen, som bringer lokalt producerede fødevarer ud i Vejle, Kolding og omegn. Derudover har Egegård aftale med et par restauranter, der aftager specialiteter til deres gourmetkøkkener.

– Hvordan ser fremtiden så ud for Egegården?

Peter og Anita ser længe på hinanden og griner. Der er ikke noget enkelt svar.

– Nu begynder vi at få et navn og folk ved, at der findes en producent, der hedder Egegård, smiler Anita.

– Men indtil videre er der ikke mange penge i det, siger Peter.

– Drømmen er, at Anita kan være fuldtid på Egegård, men nu må vi se, fortsætter han.

– Vi arbejder med idéer om crowdfunding og andre alternative måder til at få støttemidler, så vi kan udvikle biksen, siger Anita.

Meget mere Egegård

Ingen af de to ægtefæller er butikschefer længere. Faktisk står de begge midt i et karriereskift. Peter skal i voksenlære som tømrer, og Anita er i gang med en sproguddannelse på Aarhus Universitet. Mange bolde er oppe i luften. Kærligheden til deres projekt er lige så stærk som de chilier, de dyrker.

Det er blevet mørkt, da jeg kører fra Egegård med bilen fuld af lækre grøntsager. Jeg håber, Anita og Peter Engsøe får held med projektet, så vi stadig kan smage lilla gulerødder, hvid grønkål og et orgie af forskellige tomater dyrket økologisk på Egegård.

Du kan støtte dem ved fx at følge med på Facebook og Instagram.

Følg Egegård på Facebook her.

Eller på Instagram her.