BOGANMELDELSE: En filosof og en kunstner er ungdomsvenner. ”Når livet blomstrer” er filosoffens fortolkning af kunstnerens spirituelle og eksistentielle forandringsproces og dens betydning for kunsten. Resultatet er en bog, der minder om en kunstudstilling.
Den smukke røde bog med sølvtryk og lækkert tykt papir, jeg netop har læst, sætter mig i et dilemma. På den ene side har jeg stor sympati for den og har også en fornemmelse af, at den vil fortælle mig en masse. På den anden side føler jeg mig lidt koblet af. Som om jeg ikke helt forstår, hvad den vil mig, selvom jeg prøver at forstå det. Sådan som man kan have det, når man besøger en kunstudstilling, hvor kunsten opleves fremmed for en.
Det filosofiske bagkatalog
Finn Janning er filosof og forfatter. Han har skrevet bogen ”Når livet blomstrer – Breathe with Jeppe Hein” om sin ven Jeppe Hein. I 2009 oplevede Jeppe Hein et burnout, hvor stress tvang ham til at nulstille alt. Indtil da havde han ellers haft en strålende kunstnerkarriere med kurs mod stjernerne. Denne periode har Finn Janning tidligere skrevet bogen ”The Happiness of Burnout” om.
“Når livet blomstrer” er opdelt i seks kapitler med titler fra Jeppe Heins neonkunstværker som fx ’I AM RIGHT HERE RIGHT NOW’ og ’BREATHE WITH ME’. Portrættet er struktureret efter emner frem for kronologi. Der er ikke mange biografiske passager, hvor man som læser får en gennemgang af faktiske begivenheder. Det er den eksistentielle udvikling, der er fokus på, og den belyses med filosofiske betragtninger og referencer til filosoffer som Kierkegaard, Sartre, Camus, de Beauvoir og mange andre.
Åndedrættets betydning
Eksistensen og dens betydning for kunsten er kernen i bogen. Titlen refererer til vejrtrækningen, som binder os til livet. Åndedrættet, som er centralt i meditation og yoga, og som er det første stressramte skal finde tilbage til. Også Jeppe Hein skulle lære at trække vejret igen efter sit burnout.
Begreber som tro, tvivl, fortvivlelse og livet selv diskuteres grundigt af forfatteren med udgangspunkt i kunstnerens personlige udvikling. Hvor han tidligere ikke var troende er han nu blevet spirituel og tror på Gud – eller rettere en blanding af flere religioner. Han oplever sig selv som ”[…] et medie hvorigennem noget større kommunikerer. Jeg giver det blot form. Det kommer oppefra og kanaliseres ud igennem hjertet.”
Vandring og meditation
Vennerne tager på en vandring sammen på Olavsleden fra Oslo til Trondheim. Det giver anledning til refleksioner om vandring og dens frisættende karakter. Stilheden, der opstår efter et par dage giver plads til at mærke efter, hvor man er. Vandringen justerer realitetssansen på samme måde, som meditation kan gøre det.
Året efter er Hein og Janning på kursus på Vækstcenteret, hvor forfatter Peter Høeg er kursusleder. Dette gør Hein mere bevidst om empatien i kunsten, og kærlighed får lov at fylde mere i hans egen kunst. Peter Høeg bliver en slags mentor og åndelig vejleder. Finn Janning skriver sidst i bogen, at hans mål med bogen er at aktivere forandringspotentialet i mødet med Jeppes værk.
Modsætning mellem kunst og filosofi
Der er et interessant modsætningsforhold i det nærmest trivielt enkle i Jeppe Heins kunst og den filosofiske udlægning af det fra forfatterens side. Et eksempel på statements fra kunstinstallationer lyder:
YOU DON’T HAVE TO BE PERFECT TO BE HERE
YOU CAN ONLY CHANGE YOURSELF
WE ARE ALL INTERCONNECTED
Mens en udlægning af kunstnerens praksis fra forfatterens side lyder:
Det sandhedsbegreb, som ligger implicit i Jeppes praksis, minder om pragmatismens, hvor sandheden retfærdiggøres på baggrund af dens praktiske konsekvenser, dens evne til at berige den menneskelige erfaring af at være i live.
De fleste skal formentlig læse den sidste sætning flere gange for at forstå den. Som læser kunne jeg godt ønske, at det enkle i kunsten smittede af på analysen af den. Men bogen giver samtidig masser af muligheder for selv at tage stilling til livets store spørgsmål om tro, eksistens, fortvivlelse, jalousi og kærlighed.
Bog for kendere
Jeg havde ingen forhåndskendskab til Jeppe Hein og hans kunst, og jeg har heller ikke læst forfatterens første bog om kunstneren. Det behøver jo ikke være en hindring for at sætte pris på en god fortælling om menneskelig udvikling. Det tror jeg dog, det er her.
Jeg savner en rød tråd og flere beskrivelser af Jeppe Hein som menneske og kunstner, så jeg får mulighed for at lære ham at kende. Som læser føler jeg en afstand til bogens hovedperson og den udvikling, hans burnout giver anledning til. Jeg tror, kendere af Jeppe Heins kunst eller læsere af den tidligere bog vil have en anden opfattelse. Der er mange passager med stof til eftertanke og refleksion, hvor et forhåndskendskab letter opnåelsen af indsigt.
Finn Janning: ”Når livet blomstrer – Breathe with Jeppe Hein”, Strandberg Publishing, november 2018
Bogen er stillet til rådighed af forfatteren.
0 kommentarer