Jordomrejse: Novembervejr i troperne

Det er nu seks uger siden, vi vinkede farvel til arbejde, skole, hus og marsvin. Hverdagens stress og jag er så fjern for os, at det føles som et andet og uvirkeligt liv.

Vi er sammen døgnet rundt, og det er dejligt at opleve børnene på en helt anden måde, end vi plejer. Frederik synes, vi skal slå os ned her. Sikkert ikke så meget pga. selve stedet – selvom det er paradis for ham med badning, fiskeri og masser af firben – som fordi han ikke skal kæmpe med skole, arbejde, tv-avis, madlavning, rengøring osv. om sine forældres opmærksomhed.

Vi er kommet til de tropiske Cook-øer midt i Stillehavet. Her ser ud præcist som på de velkendte drømmeagtige billeder med hvide sandstrande og kokospalmer, der bøjer sig ned mod en azurblå lagune. Det er svært at forestille sig dansk novembervejr med regn og rusk i dette paradis. Vi nyder at bade og snorkle ud til korallerne og se på alle de flotte fisk, mens vi sender en kærlig tanke hjem til Danmark.

Den øde ø

Vi begyndte vores besøg på den lille atolø Aitutaki, og vi boede et par dage på koraløen Akaiami (udtales Ar-ka-jar-mi). Der er ingen fastboende, men to huse, der lejes ud med hver deres ”caretaker”. Vores værtinde, der ejer vores lodges (feriehuse) på både Aitutaki og Akaiami var selveste ”the Queen”, Mrs. Tutai.

Hun er en af de fire lokale ”araki”, dvs. hun er leder af den del af Aitutaki, vi boede på. Vi blev modtaget med blomsterkranse og mandolinspillere, og hun kørte os selv ned i ”byen” for at købe ind, når vi havde brug for det. Der var nu ikke noget særlig kongeligt over den gamle, gennemrustne pickup-truck, hvor vi sad på ladet.

Drengene fik en legekammerat i Edward på 7 år, Mrs. Tutais barnebarn. De tre drenge klarede sig fremragende med en blanding af tegnsprog, dansk og engelsk og de legede herligt. Edward kunne også fortælle os, hvad alle de forskellige frugter i træerne hed, om musen (rotten?!), der boede under dørtærsklen til vores lodge, og hvor det var godt at fiske på Akaiami. Frederik fangede en dejlig fisk derovre, så aftensmaden var reddet dén aften!

Vores ”caretaker” var ude på natfiskeri og fangede bl.a. en flot Languster (en hummer uden kløer), som han gav os. Det endte med, at vi sad på stranden og spiste nykogt hummer med fingrene lige inden vi sejlede tilbage til Aitutaki. Vi var enige om, at det må være den helt rigtige måde at få hummer på – det har aldrig smagt os bedre!

Rarotonga

Efter at have haft en hel ø for os selv (næsten), tog vi tilbage til hovedøen Rarotonga, hvor vi har lejet en lodge i en lille uge. Vi var heldige at få et andet og bedre hus end det billige, vi havde bestilt. Vi falder i søvn til lyden af bølgeslag og cikadesang. Der er kun 10 meter til strandkanten, og så har vi to soveværelser. Efter en måned på billige motelværelser i USA er det godt at have et forældresoveværelse for sig selv igen! Rarotonga er noget større end de andre 14 Cook-øer, og godt halvdelen af de ca. 20.000 ”Cookies” bor her. Derfor er det selvfølgelig også her, der er flest turister.

Den lokale befolkning er smilende, gæstfri og venlig. Cook-øerne er et dejligt sted at være turist, for man føler sig ikke presset til at købe alverdens bras, og her er generelt en meget afslappet atmosfære. Her fungerer alt efter ø-tid. Vi når, hvad vi når og er det for varmt, regner det eller vil naboen sludre, ja, så venter vi bare lidt… Naturen er så smuk i sig selv, at der ikke er brug for så meget facade og pyntelak. Biler (eller rettere scootere) og huse ser ud som de nu engang gør, men her er, hvad der skal bruges.

Budgettet for en jordomrejse

Jeg læste i en rejsebog, inden vi tog af sted, at man skulle lægge det frem, man havde planlagt at tage med og så ”leave half and bring twice the money”. Det er mere sandt, end vi havde håbet. Vi har været ret gode til ikke at tage for meget med (selvom der hurtigt samler sig nyt i rygsækkene!). Men det er dyrt at være på farten. Selv med utallige frokoster kun bestående af peanutbutter-sandwiches har USA-turen gjort et grundigt indhug i rejsebudgettet.

Fantastiske forlystelser

Vi sluttede vores rejse rundt i USA af i Los Angeles, hvor den ene mere fantastiske forlystelsespark efter den anden lokker med oplevelser. Vi havde hjemmefra besluttet, at vi ville se tre af dem: Sea World, Universal Studios og Disneyland California. Det var en udskrivning på i alt ca. 4000,- alene i entrébilletter. Selvom vi havde sat et pænt beløb af til entré, havde vi ikke regnet med at måtte frem med så stor en pung!

Men oplevelserne var der ikke noget galt med. Er der noget amerikanerne er gode til, så er det spektakulære shows og gennemførte forlystelser. I Universal Studios var vi bl.a. igennem det mest uhyggelige spøgelseshus, man kan forestille sig. Vi skulle gå ad mørke gange, trapper og kældre til uhyggelig musik, jammer og skrig, mens vi jævnligt blev ”overfaldet” af spøgelser, vampyrer og monstre.

Drengene og jeg var helt rystede bagefter, og Jacob kunne ikke overtale nogen af os til at gå med ham igen. Så var Disneyland og Sea World noget mere familievenlige. Selv med to meget lange dage i Disneyland måtte vi opgive at nå alt i parken.

Vi var stopmætte af oplevelser efter disse dage, og det var dejligt at komme til Cook-øerne. Her er fred og ro, og de vildeste forlystelser er en snorkletur efterfulgt af et slag yatzy!

Bragt i Horsens Folkeblad december 2004

Dette er tredje artikel i serien om vores jordomrejse – her er næste artikel.