Endelave flyveplads blev grundlagt i 1964 af flyveentusiasten Jens Toft. Han er også en engageret fritidsendelavit fuld af historier om Endelave, som han deler ud af med rund hånd.

Telefonen ringer hjemme i Horsens. I den anden ende lyder det: ”Det er lufthavnschefen!”

Lufthavnen er Endelave flyveplads, og chefen er Jens Toft. Den første gang jeg talte med ham for få måneder siden var på hans 93 års fødselsdag.

Denne dag i august fortæller han om, at han har luftet den gamle Ford A ude på Øvre, og de er kommet forbi det smukkeste tæppe af blomstrende lyng.

”Det skal du fortælle dine følgere på Kaninoen,” siger han til mig. Det lover jeg, og der starter så denne fortælling. Det er nemlig ikke første gang, Jens opfordrer mig til at dele oplevelserne på Endelave.

I slutningen af maj tikkede en mail ind hos mig med anekdoter fra Endelave. Afsenderen var Jens Toft, som havde haft besøg af et familiemedlem, der havde gået Kaninoen. Efterfølgende havde vandreren fået historier fortalt og udbrudt: ”Det ville jeg gerne have vidst, da jeg gik turen!”

Røverhistorier fra Endelave

Med vanlig entusiasme gik Jens Toft i gang med at skrive historier fra øen ned, så vandrere kunne være forberedt på turen. Disse historier ville han dele med mig og dem, der går med på mine ture. Og dem har jeg delt med vandrerne, der har været med på mine Kanino-vandringer i løbet af sommeren.

Med vandrestave og cykler rundt på øen

Når de besøgende på Endelave flyveplads er landet, opfordres de til at tage en vandrestav eller en af de 50 cykler, der står i laden på flyvepladsen og tage på opdagelse på øen. Fortællinger om Klinteturen og nu Kaninoen er sendt ud til flyveklubber i hele landet.

”Du skal have nogle af mine vandrestave, så dine vandrere kan låne dem til turen,” siger Jens en anden gang, han ringer til mig. Vandrestavene er fremstillet af tykke grene fra hassellunden, som Jens Toft har fået plantet på grunden.

Da jeg kommer for at hente vandrestavene, får vi en lang snak om historien bag flyvepladsen, og jeg går hjem med Jens’ bog ”Veteranflyene og mig”. I den fortæller han bl.a. om, hvordan han købte gården på Endelave af Låsby Svendsen i 1964 for to landbrugsmaskiner i udbetaling. Gården havde en mark, der var ideel som landingsbane. Da det samtidig var en smuk julidag, Jens Toft så Endelave første gang, var han solgt til øen. De første år blev der fortsat drevet landbrug. Jens Toft er oprindeligt landbrugsuddannet, før han gik ind i handel med landbrugsmaskiner.

Endelave flyveplads er et velbesøgt turistmål.

Kaninoen set fra luften

Jeg er nødt til at takke nej til at blive til lagkage den første gang, jeg besøger gården, men en uge senere får jeg en ny invitation. Det er en flot dag sidst i sommerferien. På gården summer det af liv af besøgende, der er landet i deres små flyvemaskiner og nu på er vej ud for at se på øen. Tre af Jens Tofts fem børn er der også. De har alle sammen flyvecertifikat som deres far. Den næstældste, Povl, er flymekaniker, og han er i fuld gang med at reparere en gammel Massey Ferguson traktor, mens Jens overvåger arbejdet.

”Kender du sådan en?” spørger Jens. Kun af navn inderømmer jeg.

Barnebarnet Victoria sætter sig sammen med os. Hun har også flyvecertifikat. Jeg har afsløret for Jens, at jeg gerne vil se Endelave fra luften, og Victoria vil gerne tage mig med op i sin Piper flyvemaskine. Med en smule sommerfugle i maven kravler jeg derfor lidt efter op i en lille gul flyvemaskine og bliver instrueret i, hvordan jeg skal forholde mig. Vi tager Kaninoen i luften på et kvarter. Som sin farfar er Victoria god til at fortælle, mens jeg knipser løs med mit kamera.

Endelave set fra luften

Mange flere historier fra Endelave flyveplads

Inden jeg får skrevet artiklen her færdig, er jeg på en morgenvandring øen rundt, mens den danske sommer viser sig fra sin smukkeste side. Hvor flyvepladsen ender ved stranden tæt på Kloben, møder jeg tilfældigt Jens og Povl Toft med håndklæder over skuldrene på vej til et morgenbad i havet.

”Er du ude og gå Kaninoen?” griner Jens, og jeg svarer: ”Ja,” med et indforstået smil.

”Har du set den bænk der?” siger han og peger på en bænk af drivtømmer. Jeg kender den godt – den bliver ofte fotograferet på mine ture.

”Det er Bachmanns bænk,” fortæller Jens. ”Povl har lavet den til minde om et par, der kom her i 40 år. De styrtede ned i deres flyvemaskine i nærheden af Kerteminde for nogle år siden,” fortsætter han.

Jeg ser på en gang forbløffet og forfærdet på ham, mens han smiler.

”Ja, sådan er der så mange historier,” siger han.

Det er der sandelig. Jeg går videre og tænker, at jeg må se at blive færdig med min artikel. Over skulderen ser jeg en hvidhåret 93-årig tage en frisk dukkert på en sommerdag på Endelave.

Jens Toft med barnebarnet Victoria, der ligesom sin far og farfar flyver, og som var min guide på Kaninoen i luften.