På mandag er det 1. februar og dermed tid til årets ordleg med korte historier. Konceptet hedder FebruaryFICTION, og alle kan være med.
Jeg har skrevet med siden 2018 og delt historierne på min hjemmeside (lige her). Her er de blevet fundet af lærere og elever, der arbejder med kortprosa i skolen. Adskillige elever har kontaktet mig for at få tip til at skrive de små tekster, så nu har jeg lavet en oversigt over, hvordan du kan gøre.
Du kan downloade den som pdf her: Sådan skriver du kortprosa
Hjemmesiden finder du her: www.februaryfiction.dk
De sociale medier er en vigtig del af FebruaryFICTION for det er her, du deler dine historier.
Facebook-siden finder du her: www.facebook.com/februaryfiction.
Rigtig mange deler også deres historier på Instagram og hvis du søger på #februaryfiction her, finder du en masse inspiration.
February Fiction – Fortæl en historie på 100 ord
Alle kan fortælle en historie. Det er idéen bag February fiction, som er udviklet af forfatteren Asbjørn Rune Bourgeat. Initiativet startede i 2016.
Jeg kastede mig ud i legen første gang i 2018 og blev bidt af det. Det gælder om at finde på en historie med en enkel kerne og fortælle den klart og enkelt.
Der er fem regler:
- Historien må højst være på 100 ord
- Du skal tilstræbe, at den har en begyndelse, en midte og en slutning.
- Historien skal deles med nogen – digitalt eller analogt
- Brug hashtagget #februaryfiction, når du deler digitalt
- Gør det hver dag, hver anden dag eller hver uge, men gør det hele februar
Meget fint. Jeg kan godt lide den måde, du beskriver det på.
Jeg fandt gode indlæg her. Jeg elsker dit indlæg. Så perfekt!