En sommeraften i Hansted skov

Der er intet som de lyse sommeraftner. Man kan lave sin mad under åben himmel og blive siddende ude og tale om livets mening og andre småting, når månen kommer frem.

Cykeltaskerne var pakket, madpakkerne smurt, og vi var klar til en dagslang cykeltur, da yngstemand jog armene gennem en glasrude. I stedet for pedaltramp rundt langs Nørrestrand blev eftermiddagen tilbragt på skadestuen med at få ham rimpet sammen – 12 sting i alt. Vi har klippekort til stedet, og han tog det helt roligt, men lægen gav ham besked om at forholde sig i ro, så cykelturen måtte opgives.

Turen nord om Nørrestrand kan også køres i bil, og vi startede køretøjet og kørte ad Oddervej ud forbi Stensballe, hvor vi drejede til venstre ad Værvej og Nordre Strandvej. Som ved et trylleslag forlader man bylivet og befinder sig midt ude på landet med græssende køer og bølgende kornmarker.

Brudepar og Vær Kirke

Den idylliske vej går først forbi Vær kirke, der ligger på en bakketop med udsigt over en sø, hvor utallige smilende brudepar er blevet foreviget. Videre går det gennem den lille landsby Nebel. Vejen her skal være mindst 1000 år gammel. Det udleder historikere af, at den nu nedrevne Nebel Kirke har ligget langs vejen siden år 1075.

I dag står kun våbenhuset tilbage, og det er ikke længere i brug som kapel, hvad det ellers blev brugt som efter, at resten af kirken blev fjernet i 1878. Der er stadig en kirkegård med en helt utrolig udsigt. I det hele taget er udsigten på nordsiden af Nørrestrand helt fantastisk, og den følger én hele vejen, når man kører ad Nordre Strandvej. Det er en idyllisk, kuperet og rolig vej, som vi kun kan anbefale, at man tager på cykel. Især på disse varme sommerdage, hvor den lune vind smyger sig om én og valmuerne blomstrer.

Det danske Schweitz ligger i Hansted

Endestationen for køreturen var Hansted Skov – også kendt som skoven ved vandværkssøen i Egebjerg – og i gamle dage kendt som ”Det Danske Schweitz”. Hertil valfartede folk på søndags­udflugt i hestevogne, og der var liv og glade dage i pavillonen, hvor man fra starten i 1906 bare kunne få kaffe og hjemmebagt kringle, men op i 1950’erne kunne få øl og danse jitterbug helt til kl. 1.

Til sidst blev det for meget med al den selskabelighed i skoven, og den efterhånden nedslidte pavillon blev revet ned. Det er 50 år siden, og denne aften hvor vi kommer ud med vores medbragte aftensmad, møder vi kun to andre familier på udflugt. Én familie kommer forbi os på cykler, mens en anden har nydt udsigten over søen fra deres bil, før de fortsætter deres tur.

Der er ingen spor af fordums selskabsliv og bortset fra historiebøgerne findes der ingen vidnesbyrd om de gamle kiosker og pavillonen. Men naturens skønhed er her stadig og bakkerne, der møder én allerede ved parkeringspladsen, taler sit eget sprog om, hvorfor folk søgte herud og gav det sit eksotiske tilnavn.

Festplads med bål

Fra parkeringspladsen går en sti langs åen ind i skoven. Man skal bare følge stien ca. 200 meter, før man kommer til ”festpladsen” – et ryddet område i skoven, hvor stejle skråninger strækker sig op langs tre sider, mens stien følger åen på den fjerde side. Det er en idyllisk gryde midt i en varieret skov med eg, ask, bøg og mange andre vækster. I det fjerne kan man godt nok ane motorvejens trafikstøj, men den overdøves af fuglefløjt og klukken fra vand.

På festpladsen er der opstillet bænkeborde og på en lille bakke er der lavet en bålplads. Her tænder vi vores engangsgrill (vi er begyndt at overveje, om vi mon skal til at finde en anden løsning, for vi går igennem rigtig mange engangsgriller!). Mens grillen bliver klar, har Frederik tid til at kaste sin snøre ud for at se, om der skulle være en fisk der vil bide på. Man skal have fiskekort for at fiske i åen, men børn under 18 år må gerne fiske uden.

Verdens nemmeste og lækreste aftensmad

Vi har taget laksestykker med til grillen og i løbet af kort tid får vi stablet et herligt måltid af brød, rejer, laks, tomater og salat på benene. Om sommeren er der ikke nogen bedre måde at indtage sin middag på end at pakke grejet og tage det med ud i det blå.

Med en engangsgrill kan man altid få varmet kød, pølser, brød og kogte kartofler, og maden smager fantastisk med udsigt over skov eller vand. Opvasken pakkes sammen i en pose og sættes i opvaskemaskinen, når man kommer hjem. Det kan næsten ikke blive nemmere, så der er ingen undskyldning for ikke at tage af sted en ganske almindelig hverdagsaften. Det skulle da lige være, at det er så hyggeligt, at det er svært at komme hjem i seng i ordentlig tid!

En skov med mange historier

Der er flere afmærkede vandreruter, man kan følge rundt i Hansted Skov. Med sit kuperede terræn, sø og vandløb er der masser at se på, og historier der kan fortælles. Sidst vi var i skoven, blev vi guidet af naturvejleder Ole Schmidt, som blandt meget andet fortalte os om den vildfarne sten, som en trold i tidernes morgen har smidt ind i skoven helt ude fra Purhøj.

Trolden var træt af at blive vækket af kirkeklokkerne i Serridslev (vistnok) og forsøgte at ramme kirketårnet. Han ramte ikke… Man kan se stenen og nogle små ”brødre” på en skråning ved den rute, der følger åen langs udkanten af skoven, indtil den svinger ind igen, hvor skoven bliver privatejet.

Klokken blev mange, før vi syntes, at det var tid til at bryde op. Det var en af de dejlige danske sommeraftner, hvor det ikke bliver rigtig mørkt, og hvor luften er mild. En aften hvor flagermusene flaksede på himlen og forsvandt mellem træerne, som opstået af ingenting.

Hansted skov er et dejligt sted at tilbringe sådan en aften, ligegyldigt hvordan man så er kommet derud!

Bragt i Horsens Folkeblad juni 2005