ANMELDELSE: Anne Mette Lauritzen og Frederik Stjernfelt fra Københavns Universitet har skrevet en vigtig bog om techgiganternes store, men mere eller mindre usynlige indflydelse på vores privatliv, vores ytringsfrihed og vores demokrati. Forfatterne advarer om, at Facebook, Google, Amazon m.fl. har fået en position, hvor de kan bestemme reglerne for den offentlige samtale og adgangen til information.

Jeg har lige svaret på en privat mail om julegaveønsker til mit yngste barn. I mailen har jeg foreslået et abonnement på Anders And-bladet. Da jeg lidt efter åbner Facebook, er det første jeg ser en reklame for Anders And. Tilfældigt? Overhovedet ikke.

Som forfatterne af bogen ’Dit opslag er blevet fjernet – Techgiganter & ytringsfrihed’, Anne Mette Lauritzen og Frederik Stjernfelt skriver: ”Big brother og big business har formet en uhellig alliance.” I vores brug af techgiganternes services – som vi har gjort os afhængige af – bliver vi overvåget i en grad, som ingen har det fulde overblik over. Vi tror, vi er brugere af en kommunikationsplatform, men det er os, der er varen. Annoncørerne – alverdens virksomheder – er techgiganternes kunder, som de gør alt for at servicere.

Lad det være sagt med det samme. Det her er en klog bog. En bog der har styr på sine akademiske referencer og indledes med et historisk rids af begrebet ytringsfrihed som filosofisk fænomen. Der er ingen hurtige pointer, men tværtimod et omfattende noteapparat og litteraturliste. Bogen er på den måde en udfordring i den flygtige tid, den lander i. Den er velskrevet og velargumenteret – en fryd at læse, selvom man ikke flyver igennem den indholdstunge bog.

En vigtig bog om ytringsfrihed

Og så er den vigtig! Bogen rammer lige ned i en højaktuel problemstilling. Mediebilledet har ændret sig uden, at lovgivningen har kunnet følge med. Techgiganter som Facebook, Google og Amazon er startet som studenterforetagender med en selvforståelse af at være velgørende, verdensforbedrende initiativer mere end firmaer, der skulle tjene store penge på målrettede annoncer. Det var i en tid, hvor internettet bestod af sideordnede aktører, der selvorganiserede sig.

Bogen handler om det skred, der er sket mod, at nogle få magtfulde firmaer i Silicon Valley bestemmer, hvordan vores vidensflow organiseres. I bogen skitseres bl.a. problematikkerne omkring de algoritmer, der styrer, hvad vi hver især præsenteres for, når vi bruger platformene.

Al magt til algoritmerne

En algoritme kræver en verden organiseret i bestemte datakategorier. Algoritmerne trænes ved machine learning ud fra opsatte præmisser. Relativt få personer står for udviklingen af algoritmerne og derfor mangler der en alsidighed i eksperternes input – vi bliver så at sige påduttet et verdensbillede udviklet i hemmelighed. Googles algoritmer er nemlig tophemmelige. Den åbenhed, techgiganterne ønsker af alle andre, mener de ikke skal gælde dem selv.

En anden problemstilling som behandles grundigt i bogen er techgiganternes idealer udmøntet i ’community standards’. Standarderne gør det ud for kontrollen med, at platformene ikke bruges til ulovlige eller ’upassende’ ting. Det er her spørgsmålet om ytringsfrihed for alvor kommer i spil. For med Facebook og Googles de facto monopolstatus er det ikke uskyldigt, hvad de forbyder, begrænser og fjerner.

Når indhold kurateres og modereres sker det, så de færreste opdager det. Dem der udfører selve fjernelsen er lavtlønnede og løstansatte. Oftest sidder de i lande med en anden kulturel baggrund og forstår ikke ironi eller relevant kritisk debat. Reglerne nærmer sig love, og det er svært at komme i dialog med firmaerne om beslutninger. Eksempler herpå er talrige. Hvem husker ikke Peter Øvig Knudsens Hippie-bøger, der ikke måtte vises pga. et uskyldigt nøgenbillede fra ’70erne.

Ytringsfrihed under pres

Platformene er ikke indrettet på fri debat eller beskyttelse af frihed til at ytre provokerende ting. Men indbegrebet af demokrati er, at der skal være plads til alle argumenter – også dem man ikke bryder sig om. Udelukker man dem er der fare for, at de skubbes ud i ekstreme miljøer.

Algoritmesystemer understøtter polariseringstendenser, når man kun ser det, man kan lide og er enig i, mener forfatterne. Der er ingen tvivl om, at moderering er nødvendig for at hindre kriminelle aktiviteter, men kontrollen og dens principper skal ikke være techgiganternes alene.

Nye tider kræver ny lovgivning

Det, der gør det svært at lovgive på området, er, at techgiganterne ikke passer i eksisterende kategorier. Hvordan skal de betragtes juridisk: Som udgivere, distributører, offentlighed eller noget helt fjerde?

Der er ingen nemme løsninger på dette område, men det er på høje tid, at der kommer diskussioner om, hvordan området kan reguleres bedre. Amerikanske organisationer arbejder for retningslinjer, men med forsigtige skridt ud fra devisen: ”Folk bør vide, når de forsøges manipuleret.”

Ytringsfrihed betyder, at der skal være plads til alle holdninger – også dem man ikke kan lide. Derfor er løsningen ikke at forbyde, censurere, de-ranke, udluge, flagge eller på anden måde fjerne de budskaber, man ikke kan lide. Ingen har det guddommelige overblik, som det ville kræve. Vi kan ikke give techgiganterne definitionsretten på sandt og falsk. Vi skal alle være årvågne overfor misinformation, skriver Lauritzen og Stjernfelt.

Bogen her er et vigtigt indspark til beslutningstagere og en øjenåbner for alle brugere af platformene. Læs den!

Anne Mette Lauritzen og Frederik Stjernfelt: ”Dit opslag er blevet fjernet – Techgiganter & ytringsfrihed”, Gyldendal, 268 sider, oktober 2018

Bogen er stillet til rådighed af Gyldendal.

Et par genveje til viden

Jeg vil på det varmeste anbefale alle at læse ’Dit opslag er blevet fjernet’, men der findes også flere interessante TED Talks om emnet. Få en øjenåbner her:

Zeynep Tufekci: We’re building a dystopia just to make people click on ads

Jaron Lanier: How we need to remake the internet