”Beklager. Du var en stærk nummer to,” sagde manden dybt inde i telefonen.
Hun samlede stemmen, mens hun hvirvlede ned i en usynlig skakt og suget i maven trak luften ud af hende.
”Det er i orden,” svarede høfligheden, mens fortvivlelsen tænkte: ”Ikke igen.”
Da hun havde vænnet sig til mørket på bunden af skakten, opdagede hun, den fortsatte til en gang. For enden af gangen var en åben dør.
”Det var du længe om,” sagde skæbnen på den anden side.
”Jeg kunne ikke finde vej,” svarede hun.
”Det lykkes, når du tør give slip på forventningerne,” beroligede skæbnen.
© Birgit Juel Martinsen
#100ord #kortprosa
0 kommentarer