Skov, strand og vilde orkidéer

Staksrode skov har det hele: Udsigt, gode vandrestier og et landskab ud over det sædvanlige.

Det danske vejr er lunefuldt. I sidste uge var vi ekstatiske over solen og lyset, men nu har vi ventet i dagevis på, at det gode vejr skulle vise sig bare glimtvist. Fleecetrøjerne er kommet frem igen, men ud skal vi. Skoven er grøn og luften frisk, og der er steder så smukke, at gråvejr ikke tager charmen fra dem.

Staksrode skov og Stenhøj strand ligger, hvor Kattegat bliver til Vejle fjord på nordsiden ca. 13 km syd for Juelsminde. Det er et af de udflugtssteder, vi vender tilbage til på alle tidspunkter af året. Den barske natur med stejle skrænter ned til vandet gør det til en spændende oplevelse ligegyldigt, hvornår man kommer der. Allerede på bilturen derud bliver man mere og mere afslappet efterhånden som man snor sig gennem bakkerne og igennem den lille landsby Staksrode, før man kommer til grusvejen, der fører ned til parkeringspladsen.

Bjergfaldene i Staksrode skov

Stednavnene i skoven taler for sig selv: Store og lille Bjergfald lyder dramatisk, men er i virkeligheden de mere flade dele af skoven – der hvor ”bjerget er faldet”. Havet har ædt sig ind i landskabet, så skrænterne er styrtet sammen og er blevet til træklædte flade skråninger, der strækker sig et godt stykke ind i skoven.

Danskerne er nøjsomme, når det kommer til vejret, og parkeringspladsen er på denne søndag næsten fuld. Vi hilser på mange andre, der er taget i skoven.

En gruppe mennesker, der ser ud til at være vokset fra at skulle på arbejde mandag morgen, nyder en sen frokost ved det medbragte campingmøblement. De har udsigt til Fyn og snupper lige en ekstra Brøndum, måske for at holde varmen, måske for at fejre søndagen. I hvert fald ser det misundelsesværdigt hyggeligt ud.

Stagsevold

Ved parkeringspladsen står en stander med et kort og gratis informationsfoldere, som guider besøgende rundt på en af de to vandreture, der er i skoven. Vores favorit er ruten i den sydlige del af skoven (Vesterskoven), for her gemmer sig en rigtig røverborg. Sådan fortæller sagnet i hvert fald, og man kan stadig se voldgraven og nogle rester af murværket. Borgen hedder Stagsevold og den kan ses, fordi Nationalmuseet i 1941 og ’42 istandsatte ruinen.

Det har været en meget lille borg, men man ser for sig, hvordan røverne herfra har kunnet holde udkig med deres fjender, når de havde bragt deres tyvekoster sikkert i land fra stranden nær ved. Vi har også udkæmpet sværdkampe her med vores stadig større purke, der har let ved at sætte sig i vikingernes sted. I dag er vi af sted uden de små krigere. De er trætte efter en weekend med familiefest og udflugt til Boller Slot med Christians klasse, så de er blevet hjemme, mens de voksne er taget på søndagsvandretur hånd i hånd.

Vilde orkidéer

Vi har både læst og hørt, at der vokser vilde orkidéer ved Store Bjergfald. Det er et af de få steder i Danmark, de findes og de blomstrer netop nu. Vi har aldrig fundet dem før – men har nu heller ikke ledt efter dem. Ved et lykketræf finder vi dem hurtigt, da vi går ind i skoven efter at have gået langs stranden ned til skovens sydlige udkant.

Orkideerne er af gøgeurt-familien og totalt fredede. Man må nyde synet af dem, som de står der i skoven og ser alt for fine ud til omgivelserne. Man må absolut ikke plukke dem eller endnu værre grave dem op i den naive tro, at man kan få dem til at trives hjemme i haven.

En del af Staksrode skov er naturskov, hvor træerne får lov at ligge hvis de dør, og skyde op hvor de kan finde lys til det. Det gør det til en varieret skov med forskellige træer i mange størrelser. Derfor ligger der også mange døde træer væltet ud i vandet.

Man må klatre over dem for at gå langs stranden, men man kan også sidde på dem og holde øl- eller kaffepause og børnene kan bruge dem som klatrestativer – altid et hit! Flere steder er der hængt gyngereb op i træerne, så man kan få sig en svingtur ud over skrænterne. Skoven er en rigtig god legeplads.

Sten, sten og atter sten

Når man bliver træt af træerne er der myriader af sten at kigge på, samle eller slå smut med på stranden. Jacob er i sit es som amatørgeolog og forsøger hver gang at lære os andre at genkende en Kinnediabas, når vi ser en – mest fordi navnet er så flot! Prøv selv, hvor godt det ligger i munden. (Kinnediabas er i øvrigt en stenart, der er kommet herned med isen fra Kinnekulla i Sverige for umindelige tider siden).

Det der med smutstenene lader jeg mandfolkene om. Mine arme er simpelthen ikke indrettet ordentligt til at kunne få stenen op i en fart, så den kan skøjte henover vandet. Jacob kan stadig imponere drengene med 6-7 smut, men de skal nok komme efter det. – Og der er rigtig langt til verdensrekorden på 38 smut.

Bragt i Horsens Folkeblad juni 2005