3:58 lyser de røde tal på uret. Sengetøjet er vådt af sved og klæber til hendes krop.

Tankerne overfalder hende, straks hun mærker søvnen undslippe. Jo, det er sandt. Hun havde sagt stop. Hun skal ikke tilbage. Men hvad skal der så ske? Kunne hun have gjort noget andet? Vil hun blive normal igen? Hvad er normalt?

Søvnen er en bangebuks, der lader sig skræmme af tankerne og holder sig væk.

Han vender sig ved siden af hende. Lyset fra gadelampen udenfor kaster et blødt skær på hans hvilende ansigt. En hånd på hendes lår. Det skal nok gå.

#februaryfiction #100ord

Skrevet til Februaryfiction 2018