Med to streger melder du din ankomst. Dit første spæde skrig fylder vores liv med frydefuldt ansvar. Med vaklende skridt indtager du din egen verden med sandkasse og legekammerater. Den første skoletaske udvælges med stolthed.
Dagene går i faste skemaer. Mennesker kommer og går, udfordrer og begejstrer. Livets dør udvider sig til en port, hvor muligheder og valg strømmer ind. Vi støtter og elsker dig, tager og giver modstand, så dit bolværk bliver stærkt.
Jeg ser dig i spejlet ved siden af mig. Du er vokset fra mig. Om lidt bliver du en gæst, og jeg sender dig spændt afsted.
© Birgit Juel Martinsen
#100ord #kortprosa
0 kommentarer