Tilfældigt falder hun over teksten. Mens øjnene glider over ordene, opstår scenen for hendes indre blik. Hun genkender følelserne, der gennembløder linjerne.
Med ét er det hendes egen oplevelse, der kører på bevidsthedens skærm. En ung kontorchef med stram kjole og spidse sko klaprende hen ad gangen. En beklagende konstatering. Nødvendig omstrukturering. Omstillingsparat. Hun lader sig ikke slå ud. Først bagefter. Alene. Uden de klaprende hæle.
Hun læser videre. Hvordan kan en anden krybe ind i hendes oplevelse og gengive den her? Er hun alligevel ikke alene? Måske er der en stemme, der kan samle et kor.
© Birgit Juel Martinsen
#februaryfiction #100ord
Skrevet til Februaryfiction 2018
