Vi er bundet til verden af dem, der har skabt os. Vi binder os til dem, vi selv bringer ind i den. Du og jeg har bundet os fast i kærlighedens bånd og skabt et fællesskab større end os.
Båndene er som wirerne, der holder luftballonen fast, før den letter. De skal slippes, når tiden er inde til at tage på eventyr og se verden i nyt perspektiv.
Du er skræmmende fri, indtil ballonkurven igen lander. Jeg er dit bånd, som du er mit, og vi er vores børns. Vi kan tvivle, mens vi garver båndene bløde og stærke.
© Birgit Juel Martinsen
#100ord
Så smukt ❤️
Mange tak, Sonja <3
Det er fine og stærke billeder.
Tak, Mie 🙂