Med rygsækken læsset tager vandreren første skridt på den lange vej. Forventningsfuld glæde letter byrden af den fortærende svulst af skuffelser og tab, der har vokset sig for stor til at fortrænge.

Vandreren drager ud for at skrabe hul på den betændte byld, så materien kan flyde ud. I det åbne sår vil det friske blod danne en helende skorpe. Under den vil ny, sart hud vokse frem. Naturen vil hele. Den indre kraft har vaccineret pilgrimmen mod infektioner. Anstrengelsen vil give velsignet træthed.

Bagefter vil kun et ar være tilbage. Som et kostbart smykke båret stolt på brystet.

© Birgit Juel Martinsen

#100ord