Der står blomster i den døde kvindes have. Georginerne lyser blodrødt og de gule stauder breder sig frodigt. Jeg har lyst til at plukke af dem, som de står så smukt og nikker, når jeg går forbi.
I huset bor manden stadig, men hans bil er sjældent hjemme. Blomsterne er alene uden kvinden og hendes rede, som ungerne forlod. Vi gætter på hemmeligheder bag de venlige smil i de fremmede ansigter. Hvorfor gav hun op?
Efteråret æder sig ind på på blomsternes livskraft. Dag for dag vil de visne og forsvinde som mindet om den bristede familie, vi ikke kendte.
© Birgit Juel Martinsen
#100ord #kortprosa
I forfatterens værksted
Efter jeg havde udgivet ovenstående kortprosatekst, har jeg lavet nogle ændringer i den. Den nye version lyder sådan her:
Blomsterne
Der står blomster i den døde kvindes have. Georginerne lyser blodrødt og de gule stauder breder sig frodigt. Jeg har lyst til at plukke af dem, som de står så smukt og nikker, når jeg går forbi.
I huset bor manden stadig, men hans bil er sjældent hjemme. Blomsterne er alene uden kvinden og den rede, som ungerne forlod. Vi gætter på hemmeligheder bag de venlige smil i de fremmede ansigter. Gyser over hverdagens opløsning bag skønheden.
Efteråret æder sig ind på blomsternes livskraft. Dag for dag vil de visne og blegne som mindet om den bristede familie, vi ikke kendte.
Kan du se forskellen? Hvilken kan du bedst lide? Hvorfor?
Jeg kunne bedst lide den første der i sin poetiske form efterlod flere tanker og muligheder til læseren.
Den gav blomsterne ret til eget liv.
Meget inspirerende🙂
Jeg kunne bedst lide den første pga der bliver lagt en gåde om hvorfor kvinden var død – hvorfor gad hun op?
Det lyder som en mysterie.
Tusind tak for kommentaren! Hvor er det spændende, at du synes det. Det havde jeg ikke set sådan. Tankevækkende…