Cursoren blinker på skærmen. Fra en følelse et sted i det inderste former idéer sig til ord, der smyger sig i en eksperimenterende dans på deres vej ud gennem fingrene. Ordene vrider sig i virtuose stillinger for at gøre sig til. Hvem tror de egentlig, de er?
Tror de, de kan sætte verden på plads, skabe forståelse, vække følelser, fremkalde billeder?
Med misundelse ser de på deres venner, tallene, som forgylder dem, der behersker dem. Selvbevidst finder ordene en opstilling, der fremhæver hver enkelt. De stråler oprørsk. De kan noget, tallene ikke kan.
© Birgit Juel Martinsen
#februaryfiction #100ord
Skrevet til Februaryfiction 2018
