Månens stråler falder i tunger gennem vinduet. Ude er alt stille. Fra sengens anden side lyder åndedrættet tungt. Tanker flyder ind og ud i et kaotisk virvar.

”Februar er snart slut,” siger forfatterstemmen, ”find 100 ord på nattens store buffet.”

Bag urolige øjenlåg falder brikker af ord på plads i en farverig allegori.

”Det er genialt,” erklærer forfatterstemmen tilfreds.

”Jeg burde skrive det ned,” tænker den søvnløse på vejen ind i en udmattet døs.

”Det kan du sagtens huske,” mumler forfatterstemmen.

Solens stråler rammer nattens ordbilleder, inden fremkaldervæsken når at virke. Fortællingen er tabt, indtil mørket igen falder på.

© Birgit Juel Martinsen

#februaryfiction #100ord

FEBRUARY FICTION – FORTÆL EN HISTORIE PÅ 100 ORD

Alle kan fortælle en historie. Det er idéen bag February fiction, som er udviklet af forfatteren Asbjørn Rune Bourgeat. Initiativet startede i 2016.

Jeg kastede mig ud i legen første gang i 2018 og blev bidt af det. Det gælder om at finde på en historie med en enkel kerne og fortælle den klart og enkelt.

Der er fem regler:

  1. Historien må højst være på 100 ord
  2. Du skal tilstræbe, at den har en begyndelse, en midte og en slutning.
  3. Historien skal deles med nogen – digitalt eller analogt
  4. Brug hashtagget #februaryfiction, når du deler digitalt
  5. Gør det hver dag, hver anden dag eller hver uge, men gør det hele februar

Teksten er tidligere delt på Instagram, hvor den så sådan ud:

Februaryfiction - Nattetanker collagea

1 Kommentar

  1. frederik

    Hej
    jeg skal til prøve her om 10 dage og jeg har trukket rundt om Ronnie Andersen men jeg har fået lov til at skrive en kortprosa men jeg skal reflektere til en af Ronnie Andersens tekster.

    håber virkelig i kan hjælpe mig :-).

    Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *