Rosmarinen blomstrede med små, tætsiddende lilla blomster. Det havde hun aldrig set før. I mange år gik hendes rosmarinplanter ud hver vinter. Hun plantede fine nye, kraftige planter om foråret, og de voksede hele sommeren,men når vinteren kom, døde de, selvom hun dækkede dem med grangrene.
Indtil for tre år siden. Årets rosmarinplante overlevede vinteren og voksede sig stor og kraftig i sin anden sommer. Nu var den en smuk busk – og den blomstrede.
Det måtte være en ganske særlig rosmarinbusk, hun havde fået fat i. Eller var hun umærkeligt blevet bedre til at passe på den?
© Birgit Juel Martinsen
#februaryfiction #100ord
Skrevet til Februaryfiction 2018
