I dag skal det være anderledes, tænkte hun, mens cyklen fik fart ned ad bakken. Da hun åbnede døren til kontoret, stod han klar: “Jeg skal bruge referatet fra i går med det samme.”
Hun tog jakken af, satte sig og ventede på, at computeren startede.
“Jeg kunne ikke lide annoncen fra sidste uge. Lav den om,” råbte han fra sin skærm.
Det var ikke anderledes.
Sidst på formiddagen rejste hun sig og hentede en udskrift. Hun lagde det på hans bord, tog sin jakke og gik. Måbende så han hende cykle væk, mens han læste: ”Assistent søges.”
#februaryfiction #100ord
© Birgit Juel Martinsen
Skrevet til Februaryfiction 2018