Jeg prøvede at advare dem med mine bølger. Med hvidt skum og frådende slag mod stranden. Alligevel satte de den lille båd i mit vand.
Kortprosatekster er korte tekster, hvor en historie eller en følelse formidles i et koncentrat. Teksten adskiller sig fra digtet ved at være en sammenhængende tekst uden krav til rim eller rytme.
Jeg forbinder kortprosa med projektet Februaryfiction, som jeg første gang deltog i februar 2018. Februaryfiction lever sit eget liv på Facebook og Instagram. Reglerne er enkle: Skriv en historie på max 100 ord med en begyndelse, en midte og en slutning.
En 100-ordshistorie kaldes også en drabble. Andre kalder de ultra korte historier for flash fiction. Flash fiction har dog ikke nogle regler i forhold til antallet af ord, men er typisk historier på 350-500 ord.
Når jeg skriver kortprosa, starter det med, at jeg får en idé, der kan stå skarpt selv i kort form. Der skal være en tydelig pointe med historien. Inden jeg begynder at skrive, ved jeg, hvad teksten skal formidle. Ofte får jeg idéen til de første linjer sammen med selve historien. Nogle gange kommer idéerne som lyn fra en klar himmel, andre gange udvikler de sig langsomt.
Jeg skriver historien ned i første udkast uden at fokusere alt for meget på de 100 ord. Derefter går jeg tilbage og redigerer i teksten. Nogle gange går det hurtigt, andre gange skal jeg pusle en del, for at det hele går op, og jeg får historien frem samtidig med, at sproget flyder. Til sidst finpudser jeg og ændrer småord, så teksten kommer til at indeholde præcis 100 ord. Det kan også nogle gange tage lidt tid, men det er en spændende proces. Det betyder, at hvert et ord i en 100 ords historie har betydning. Det er blevet nøje udvalgt og er på ingen måde tilfældigt.
Min mand er min testlæser. Når han har læst teksten, laver jeg nogle gange ændringer. Det har jeg fx gjort i ’Blomsterne’. Prøv at læse den i de to versioner, jeg har udgivet her og vurdér forskellen.
Har du spørgsmål til min kortprosa, er du velkommen til at kontakte mig via kontaktformularen nederst på siden.
Jeg får jævnligt henvendelser fra elever, der arbejder med kortprosa. Derfor har jeg lavet en oversigt med de svar, jeg plejer at give, om hvordan man skriver kortprosa.
Oversigten kan downloades som pdf-fil her: Sådan skriver du kortprosa
Er du lærer, er du velkommen til at bruge den i undervisningen – men husk at opgive til CopyDan Tekst & Node, at du har brugt materialet. På forhånd tak!
Herunder finder du mine kortprosatekster.
Jeg prøvede at advare dem med mine bølger. Med hvidt skum og frådende slag mod stranden. Alligevel satte de den lille båd i mit vand.
’Det handler om kvalitet,’ siger sælgeren, mens han viser prøver frem. Banker på materialet og fortæller om de test, varerne har bestået.
To ansøgninger om ugen. Nogen betyder mere end andre. Men alle afslag gør ondt. Hun flytter dem hurtigt til afslagsmappen. Hvorfor har hun dog valgt dette overbefolkede fag?
Sara tager en lille indkøbskurv. Drengen løber i forvejen. Hun styrer mod disken med de gule skilte. Heldigt, der er mange varer. Kyllingepølse 5 kroner, smøreost 3 kroner.
Det er ikke planen. Bilen fortsætter trodsigt, da han passerer motorvejsafkørslen. Som om det går op for ham, at han ikke behøver køre hjem. Han vil bare have fred.
Skovfogeden malede et hvidt kryds på mig i morges. Jeg ved, hvad det betyder. Rødderne fra træet, der fik krydset sidst, mærker jeg sygne hen mellem mine.
”Kan du skrive en historie på 100 ord?” spurgte han og så op fra iPaden. Hun sad i lænestolen og ventede på Deadline.
I dag skal det være anderledes, tænkte hun, mens cyklen fik fart ned ad bakken. Da hun åbnede døren til kontoret, stod han klar: “Jeg skal bruge referatet fra i går med det samme.”
Vandet var vinterklart. Havbundens tang og sten blinkede op til ham, selvom han stod yderst på molen. Afslaget i dag var nummer 100. Dorthe var flyttet efter afslag nummer 50.
3:58 lyser de røde tal på uret. Sengetøjet er vådt af sved og klæber til hendes krop.
Tankerne overfalder hende, straks hun mærker søvnen undslippe.
Tilfældigt falder hun over teksten. Mens øjnene glider over ordene, opstår scenen for hendes indre blik. Hun genkender følelserne, der gennembløder linjerne.
De finder brevene tilfældigt mellem gamle Esso-regninger, rationeringskort og dividendeopgørelser. Han vidste, at han var adopteret, men det havde været alt for besværligt at grave i det, mens hans forældre levede.
Rosmarinen blomstrede med små, tætsiddende lilla blomster. Det havde hun aldrig set før. I mange år gik hendes rosmarinplanter ud hver vinter.
Kirkeklokkerne ringer til samling. Gulvet er knapt synligt for blomster. Hendes øje fanges af et bånd, da hun går op for at sætte sig på forreste række.
Han gik tur i skoven hver dag. Den trak i ham, kaldte på ham. Som om der var noget, han skulle finde. Brudstykker af det selv, der var blevet skrammet i livets tummel.