Min menighed er lille i kirken, men stor, når jeg møder den på vejen. Som kvinden, der tvivler på det meste og tror, svarene kun findes indeni hende selv.
Kortprosatekster er korte tekster, hvor en historie eller en følelse formidles i et koncentrat. Teksten adskiller sig fra digtet ved at være en sammenhængende tekst uden krav til rim eller rytme.
Jeg forbinder kortprosa med projektet Februaryfiction, som jeg første gang deltog i februar 2018. Februaryfiction lever sit eget liv på Facebook og Instagram. Reglerne er enkle: Skriv en historie på max 100 ord med en begyndelse, en midte og en slutning.
En 100-ordshistorie kaldes også en drabble. Andre kalder de ultra korte historier for flash fiction. Flash fiction har dog ikke nogle regler i forhold til antallet af ord, men er typisk historier på 350-500 ord.
Når jeg skriver kortprosa, starter det med, at jeg får en idé, der kan stå skarpt selv i kort form. Der skal være en tydelig pointe med historien. Inden jeg begynder at skrive, ved jeg, hvad teksten skal formidle. Ofte får jeg idéen til de første linjer sammen med selve historien. Nogle gange kommer idéerne som lyn fra en klar himmel, andre gange udvikler de sig langsomt.
Jeg skriver historien ned i første udkast uden at fokusere alt for meget på de 100 ord. Derefter går jeg tilbage og redigerer i teksten. Nogle gange går det hurtigt, andre gange skal jeg pusle en del, for at det hele går op, og jeg får historien frem samtidig med, at sproget flyder. Til sidst finpudser jeg og ændrer småord, så teksten kommer til at indeholde præcis 100 ord. Det kan også nogle gange tage lidt tid, men det er en spændende proces. Det betyder, at hvert et ord i en 100 ords historie har betydning. Det er blevet nøje udvalgt og er på ingen måde tilfældigt.
Min mand er min testlæser. Når han har læst teksten, laver jeg nogle gange ændringer. Det har jeg fx gjort i ’Blomsterne’. Prøv at læse den i de to versioner, jeg har udgivet her og vurdér forskellen.
Har du spørgsmål til min kortprosa, er du velkommen til at kontakte mig via kontaktformularen nederst på siden.
Jeg får jævnligt henvendelser fra elever, der arbejder med kortprosa. Derfor har jeg lavet en oversigt med de svar, jeg plejer at give, om hvordan man skriver kortprosa.
Oversigten kan downloades som pdf-fil her: Sådan skriver du kortprosa
Er du lærer, er du velkommen til at bruge den i undervisningen – men husk at opgive til CopyDan Tekst & Node, at du har brugt materialet. På forhånd tak!
Herunder finder du mine kortprosatekster.
Min menighed er lille i kirken, men stor, når jeg møder den på vejen. Som kvinden, der tvivler på det meste og tror, svarene kun findes indeni hende selv.
Mulighederne åbner sig som en mangesporet motorvej til en destination, jeg ikke kender. Jeg lægger mig i en bane, men kan ikke se, hvor den fører hen.
Jeg vil mærke livet. Føle det sprælle og baske med halen. Opleve mennesker komme og gå i mit liv.
Hver dag går jeg til bænken for at mærke saltet fra havet på læberne, mærke vinden mod mit ansigt og lytte til bølgerne mod molen.
”Hvad er kunst?”, spørger drengen.
”Er hvad kunst?”, siger hans far distræt, mens han bladrer i udstillingskataloget.
”Kunst. Er. Hvad?” siger drengen.
Vi deler en fælles erfaring. Vi har skabt liv og givet det fra os. Menneskespirer har vokset i vores indre og slået rod i vores hjerter.
Jeg er. Verden er. Verden er alt omkring mig. For hver dag strammer verden mere. Der må være noget udenfor. …
Månens stråler falder i tunger gennem vinduet. Ude er alt stille. Fra sengens anden side lyder åndedrættet tungt. Tanker flyder ind og ud i et kaotisk virvar.
”En ældre dame har mistet sin taske,” siger Bilka-pigen til vagten over samtaleanlægget. Mette ser sig over skulderen. Der ér kun hende.
En bonde havde en stor gård med smukke enge, frugtbare marker og to små hassellunde. Manden glædede sig over al den frodighed, indtil en dag den ene lund var vissenbrun og gold.
Feliix Asser Kelvin Esperød lytter kun halvt til numerologens forklaring om betydningen af hans navn. Han har allerede skiftet to gange.
Det begyndte som et bygkorn. Eller noget der lignede. Først var det irriterende, men så opdagede han at verden så anderledes ud gennem kornets prisme.
Hvis bare bussen ikke havde været forsinket. Hvis bare hun ikke havde smilet til ham. Hvis bare han ikke havde spurgt, om hun kunne lide Volbeat.
Søren og Mette må ikke gå i skole i skolen. De skal gå i skole hjemme. Mor og far skal hjælpe. Mor og far skal også arbejde. Søren og Mette keder sig.
Søren ser en virus. Mette ser også en virus. Virussen er farlig. Bliv hjemme, siger Mette. Stå sammen hver for sig, siger Søren.