Der var engang en bog, der gerne ville skrives. Alle steder ledte den efter en forfatter, der ville skrive den, men alle havde undskyldninger.
’Jeg har ikke tid.’
’Jeg har ikke råd.’
’Jeg har ikke talent.’
’Men min historie er vigtig,’ sagde bogen.
’Det er der så meget, der er,’ svarede forfatterne.
Den spæde bog strejfede rundt, indtil den en dag fik øje på en håbefuld forfatterspire, der ikke havde udgivet noget endnu. ’Jeg er historien, du har drømt om,’ hviskede bogen. Forfatterspiren satte sig og skrev.
Og de levede lykkeligt, mens bogen blev skrevet og forfatterspiren blev forfatter.
#februaryfiction #100ord