Jeg får min debut som skønlitterær forfatter den 27. maj 2025, hvor “Et skridt på vejen udkommer” på Forlaget Heimdal.
Ramt af stress og fyret på sin 47-års fødselsdag beslutter Mona, at der skal ske noget drastisk. Hun snører vandrestøvlerne og forlader familien for at få ro på tankerne. Ikke på Caminoen i Spanien, den er for langt væk. Målet er Frederikshavn langs den gamle, jyske handelsvej, Hærvejen, med start ved den tyske grænse i Padborg. Det bliver et skridt på vejen til at forstå sig selv gennem landskaber og mennesker. Det bliver også en tur, hvor minder vælter frem og giver nutiden ny betydning. En vandring på treogtyve dage, hvor tanker og følelser forløses af oplevelserne i naturen.
Romanen er et øjebliksbillede af et kvindeliv. Det er også en skildring af, hvad vandring i naturen kan gøre for det moderne menneske. Spændt ud mellem kravene som mor og et moderne arbejdsliv med ønske om selvrealisering vandrer Mona for at finde en ny retning i livet.
Efter flere års redigering og hjælp med at gøre manuskriptet klar til udgivelse, gik jeg i gang med at finde et forlag. Den proces kan du læse om her.
Jagten endte i slutningen af april 2024, da Forlaget Heimdal tilbød mig en udgivelseskontrakt. Så var der jubel! Udgivelsesprocessen var lang, men nu er romanen her.
Følg med på Instagram, hvis du vil med på sidelinjen ved forfatterens skrivebord – som også er ude i naturen.
Eksistentiel roman fra Hærvejen – med et nik til Herman Bang
Bogens titel er inspireret af Herman Bangs klassiker ”Ved Vejen”. Ligesom i Bangs roman er fokus på kvindeliv, der dog ikke længere udspiller sig passivt ved vejkanten, men foregår aktivt søgende på Hærvejen. Romanens hovedperson har Herman Bangs roman med i rygsækken, og bogen indgår som et litterært og tematisk spejl undervejs.
Som eksistentiel fortælling vil ”Et skridt på vejen” appellere til læsere, der sætter pris på litteratur med eftertanke og åndelig dybde.
Lone var hurtigt med på idéen om en bog, og vi tilbragte mange timer i nye roller som journalist og ‘interviewoffer’. Bogen blev desuden udvidet med perspektiverende interviews med provst Esben Andersen, overlæge Troels Tei og Lones mand Stig Jensen.
Tro, håb og kærlighed – en historie om kræft’ udkom i 2011 (faktisk 11/11/11!) på forlaget Unitas (nu Eksistensen).
Det er en fin, letlæselig, stilfærdig bog om en stærk og fattet kvindes liv i ydmyghed over for skæbnens lod. I begrebernes bedste og varmeste betydning en fortælling om en lille sammentømret kernefamilie med fødderne solidt plantet i den jyske muld, hvor man tager livet på sig som det kommer, og får det bedste ud af det.
Kræft som kronisk, uhelbredelig sygdom er gennem de senere år blevet et mere og mere aktuelt emne. Der er derfor et voksende behov for bøger som denne.
Det er historien om, hvad tro, håb og kærlighed betyder for et menneske med en livstruende sygdom.
Troen på at det nytter at kæmpe, og troen på en magt uden for en selv. Håbet om at se sine børn vokse op og håbet om, at der en dag kommer en kur. Og kærligheden til og fra ens familie – den betyder alt.
I forbindelse med at bogen udkom som e-bog i 2017, skrev jeg en epilog som opfølgning til bogen. I denne artikel skriver jeg om tankerne bag den.
Historien er fortalt til Birgit Juel Martinsen, en veninde fra skoletiden, der i en nænsom og nogle gange næsten for loyal tone, renset for sensation og sentimentalitet, fortæller om en kvinde, der går mentalt og fysisk på line, og som aldrig ved, hvornår nye metastaser blæser hende omkuld.
Bogen leverer dels en klinisk og kronologisk fremstilling af sygdomsforløbet, dels en personlig, men aldrig privat, beretning om en kvinde, hvis tro – måske – giver hende nogle ekstra år med de børn og den mand, som hun så nødig vil forlade.