Tag med på vandretur

Kaninoen og Writers Walk

Jeg elsker at gå! Det begyndte i det små med korte ture i frokostpauserne med nogle kolleger. Siden udviklede det sig, og turene blev længere og længere. Det har jeg skrevet en artikel om.

I 2018 begyndte jeg at tage andre med på ture. Det blev til Kaninoen på Endelave – en ø, som har et helt særligt sted i mit hjerte, fordi jeg er kommet der, siden jeg var tre måneder gammel.

Skal du også med?

Jeg har gået mig mine bedste tanker til. Og jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den.

Søren Kierkegaard

Kaninoen – med guide

Jeg er turleder på Kaninoerne i Aktiv Ø, Endelave, som er gratis at deltage i – du kan se datoerne her. Jeg går dog gerne sammen med dig/jer på andre tidspunkter mod et gebyr.

Undervejs på turen fortæller jeg om øen. Vi holder pause med drikkevarer og snacks ved mit sommerhus på Lynger, hvor det også er muligt at bruge toilettet.

Priser: 100 kr. pr. person, dog min. 1.500,-

Vandreturen er ca. 21 km lang og tager 5-6 timer at gennemføre.

Writers Walk

Writers Walks er vandreture med indlagte skrivepauser, hvor vi træner skrivemusklerne for at give kreativiteten et boost. Jeg har ture i Boller skov ved Horsens, langs Kyststien fra Snaptun og på Endelave.

Jeg vil løbende annoncere datoer for Writers Walks.

Læs om en Writers Walk på Endelave her.

Få inspiration til tre skriveøvelser på din egen Writers Walk her.

Kontakt mig via kontaktformularen herunder, hvis du vil have besked, når jeg har datoer for kommende Writers Walks.

Lad mig høre fra dig!

Pin It on Pinterest

Share This